De gode grædaf E.M. Forster

Og de onde lo

Denne sylespidse roman fra E. M. Forster har stadig ikke mistet sin brod efter snart 100 år. Historien tematiserer turistrejsen og udforsker det moderne menneskes sprællen i kulturens net. Den er både utrolig morsom og bidende kritisk, men samtidig loyal over for personerne, der alle skavanker til trods er sympatiske og lette at identificere sig med. Oversættelsen er fra 1975, men stadig fremragende - dog burde forlaget have rettet de få trykfejl, der er hist og her. [Kort referat]

De gode græder, den onde læser smiler

’Der er røgringe nok at puste til’ i E. M. Forsters nyoversatte debutroman fra 1905 om fordomme, konventioner, begrænsninger og tåbelige handlingsmønstre i spillet mellem den britiske edwardianske moralisme og den sydlandske italienske spotanitet. Teksten emmer af mørk munterhed, speget erotisk spil, sofistikeret skuespilkarakter og glitrende dialoger i denne velkomponerede roman hvis raffinerede fortælling besidder en aktualitet der gør et gensyn kærkomment. [Kort referat]

Dyden går amok

E. M. Forster spidder samtiden med sin fremragende fortælling om forbudt kærlighed i starten af 1900-tallet, og 'denne lille onde satan af en sædeskildring har 106 år senere ikke mistet spor af sit vid og bid'. Viggo Hjørnager Pedersen har stået for nyoversættelsen, der fint indfanger Forsters 'formfuldendte, syregrønne sprog'. [Kort referat]

Engle er de ikke

Styrken ligger i E. M. Forsters satiriske fremstillinger af borgerskabets forestillinger om det fremmede. Borgerskabet, der skildres, hører en længst forsvunden tid til, men den indsigt, man får i persongalleriet, er dybt fascinerende. [Kort referat]