Jizz af Mette Jensen Hayles

Spar op til

24 kr.

66/100
Glimrende bog
ifølge 4 anmeldere

JizzEn roman om at elskeaf Mette Jensen Hayles

Fordømte længsel Louis Broe har fået det hele for det halve: En smuk kone, en familie i vækst, et parcelhus på Amager og et job som skadestuelæge. Men lever han det liv, han skulle forestille at leve? Han drikker lidt for meget og har lyst til lidt for mange, men ellers går det jo fint nok.
Til en havefest en sommernat støder Louis på Pernille. De to indleder et kærlighedsforhold, der bliver så hedt og altopslugende, at Louis må gå fra sin kone og forlade den familie, der har holdt hans liv sammen. På et tidspunkt må Pernille fortælle ham, at de ender med at slå hinanden ihjel, hvis de bliver sammen.
JIZZ – en roman om at elske er historien om manden, der har alt og kunne drive det endnu videre. Det er også en kærlighedsroman. Et bumpy ride til de inderste vitale organer og til den ende af livet, hvor kærlighed skaber, og kærlighed dræber.
Om forfatteren Mette Jensen Hayles (f. 1976) er uddannet journalist (Danmarks Journalisthøjskole, 2001). Hun bor i København, er gift og har to børn. Hun er en af de personer, der har levet efter mange af de forkerte regler, en der hidtil har overlevet.
Om playlisten Jizz – en roman om at elske har sin egen playliste. Hvert track på listen indgår i bogen eller bidrager til historien med sin særlige stemning, budskab og melodiske eftertanke. Man kan høre playlisten via QR-koden her på bogens bagside og Spotify. JIZZ er den playliste, Louis Broe ville have lavet til sit liv.
http://open.spotify.com/user/113204353/playlist/6lUKcxtASmr6C71oDaLOsJ
Jizz [’djis] subst. -en
1. Jizz er et udtryk, der især bliver brugt af ornitologer til at beskrive hele udtrykket af en fugl. Det er altså fuglens samlede form, størrelse, farver og bevægelser, mere end det er de enkelte dele. 2. Ordet er også blevet brugt til at betegne de generelle karakteristika ved andre dyr og planter. 3. Oprindelsen af ordet er en gåde. Nogen mener, det stammer fra Anden Verdenskrig akronymet GISS ”General Impression of Size and Shape (på en flyvemaskine)”, men brugen blandt ornitologer er registreret fra før 1920. Det er mere sandsynligt, at jizz er blevet afledt af det tyske Gestalt, der groft sagt betyder form eller mere indlysende Gist, der afspejler essensen, indholdet. 4. Noget uspecificerbart – ”Få det jizz af mig”. 5. verb. Når noget sprøjter/bobler over, jizzler det. 6. US og UK engelsk slang for sæd. Et ustabilt og polymorft udtryk med mange ortografiskie variationer. a. Sæd: en tyktflydende viskos reproduktiv væske, der ejakuleres under en mands seksuelle ophidselse. b. Korn brugt til at så c. Afgrøde, som vokser på marken eller er høstet.
66/100
Glimrende bog
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Jizz" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Christian Møgeltoft 25-08-2014
Et brag af en debut ... knugende, kulsort og stedvis meget sexet

Den stejle glidebane til helvede

’Et brag af en debut’ om en læge, der tager den helt store rutsjetur på alkoholismens glidebane til helvede. Louis drikker drikker massivt, og ’jo mere han drikker, desto mere tørstig bliver han. Han er fuld fra tidlig formiddag til sen aften.’ Det er næsten ikke til at bære, men Mette Jensen Hayles’ ramsaltede sprog og den ’detaljerede, grumme dissektion af selvødelæggelsens indre nødvendighed’ gør bogen til en ’knugende, kulsort og stedvis meget sexet’ oplevelse. [Kort referat]

83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Merete Reinholdt 16-08-2014
Befriende frækt skrevet, råt, humoristisk og poetisk

Kærlighed, had og hærværk

Mette Jensen Hayles’ debutroman om en alkoholikers nedtur er ’befriende frækt skrevet, rå, humoristisk og poetisk.’ Romanen står på skuldrene af Tom Kristensens Hærværk, men skaber ’sit eget meget stærke og skræmmende skrift om angst forløst gennem druk og om længsel efter sjælelig deroute.’ [Kort referat]

33/100
P
i Politiken
anmeldt af Marie Tetzlaff 07-09-2014
Fortærsket nedtur
Ikke lagt online
67/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Anna Pia Holmgaard 14-08-2014
Et mandeportræt, man sjældent har set så kompromisløst

Sex og sammenbrud

Det er lidt anstrengende at følge den fordrukne læse Louis Broe, der konstant knalder udenom og mister hus, job og familie. ’Afvænninger, ægteskab, skænderier, utroskab hid og did vikles ind i hinanden og toppes endda med incest og mordforsøg.’ Den fjerde stjerne er ikke helt fortjent, men gives for romanens trods alt meget kompromisløse mandeportræt. [Kort referat]

Ikke lagt online