Livet er et skakspil af Garri Kasparov
50/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 2 anmeldere
Kasparov var som skakspiller kendt for sin selvsikre, aggressive, angribende stil. I 'Livet er et skakspil' viser han, hvordan denne tilgang også kan bruges i livets kampe. Bogen indkredser, hvordan man både kan få succes som skakspiller og som menneske, hvis man forstår at lægge den rette strategi og evner at tænke taktisk. Kasparov peger på, hvordan den rette kombination af talent, forberedelse og engagement kan realisere menneskers potentiale og skabe vindere.
Undervejs fortæller Kasparov indsigtsfulde og underholdende anekdoter om skakhistoriens store mestre og om de bedste krigsstrateger i historien som Napoleon og Bismarck. Og vi hører desuden om erhvervslivets strategiske kampe mellem fx Microsoft og Apple. Kasparovs politiske kamp mod sin nye ærkerival præsident Putin, som han udfordrede til præsidentposten ved valget i 2008, spiller en stor rolle i den sidste del af bogen.
”Jeg plejede at angribe, fordi det var det eneste, jeg kendte til. Nu angriber jeg, fordi jeg ved, at det er det, der fungerer bedst. Mine nye erfaringer inden for det politiske felt har ikke ændret denne vurdering.” (– fra bogen)
"Der er uomtvisteligt livsvisdom i den tidligere skak-verdensmester Garri Kasparovs bog 'Livet er et skakspil' (...)
At der virkelig her er ideer at hente for såvel politikeren som erhvervslederen, er der ikke spor tvivl om."
John Bech, Helsingør Dagblad
"Fortællinger om sejre og nederlag pryder generelt bogen, og Kasparov leverer, når han i en slags dialog med sig selv reflekterer over sit eget intellekts volumen og forestillingsevnens uendelige potentiale."
Jakob Chor, Berlingske
"Bogen giver et personligt indblik i den historisk dygtige skakspiller, der som 22-årig kunne kalde sig verdensmester i skak, og i personen, der 27 år senere sammen med de rebelske kvinder fra Pussy Riot er blevet et af de stærke symboler på kampen for et frit Rusland."
BT
De bedste priser:
NetboghandlerPrisPris inkl. fragt
Bog&ide99,95
iMusic.dk101,00
williamdam.dk103,00
Gucca99,95
Saxo.com114,95
Livet er et skakspil af Garry Kasparov

Livet er et skakspil

af Garry Kasparov

Oversat af Joachim Wrang

Hæftet bog, 336 sider

ISBN: 9788771290417

Udgivet 07-11-2012 af Forlaget Klim

2 boganmeldelser

Vi er stødt på 2 anmeldelser af bogen "Livet er et skakspil" i de 522 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

50/100
B
i Berlingske
anmeldt af Jakob Chor 08-12-2012
Et personligt indblik i den historisk dygtige skakspiller

Livets rokader

En af verdens største strateger er skakmesteren Garri Kasparov, som i denne bog forsøger at udvide skakspillets 64 felter og 32 brikker til andre af livets forhold. Der er ingen tvivl om, at evnen til at planlægge en strategi og viljen til at bringe ofre kan føre langt i skolen, i politik eller i forretningslivet. Langt hen ad vejen leverer forfatteren, men anmelderen bliver aldrig helt overbevist af bogens grundlæggende præmis. [Kort referat]

50/100
I
Middelmådig anmeldelse i Information
anmeldt af Peter Dürrfeld 14-01-2013
Som at være stum deltager i en konference eller et seminar for virksomhedsledere

Om livet som et skakspil

I 1985 blev Garri Kasparov den yngste verdensmester i skakhistorien, men denne bog om hvordan spillets strategi kan bruges i andre af livets forhold, handler kun sporadisk om hans professionelle karriere og de berømte partier han spillede. I stedet er bogen en samling begreber om karriere og succes, der slynges omkring på må og få. Det føles lidt som at 'være stum deltager i en konference eller et seminar for virksomhedsledere og fagforeningsbosser.' [Kort referat]