Bruce Springsteen af Karsten Jørgensen

Spar op til

144 kr.

54/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 4 anmeldere

Bruce Springsteenen biografiaf Karsten Jørgensen

I midten af halvfjerdserne dukkede Bruce Springsteen op på den internationale rockscene og blev hurtigt udråbt til både ”rock’n’roll musikkens fremtid” og ”den nye Bob Dylan”. I de 40 år, der er gået siden, har han formået at fastholde et højt kvalitetsniveau på de fleste af sine plader, og han rager op som et af de allerstørste navne i rockhistorien.
Springsteen har ofte balanceret på kanten af klicheen og det sentimentale – men sin troværdighed har han aldrig mistet. Hans enkle og tilgængelige rockmusik og de gribende sangberetninger om den lille mands kamp i livet har altid appelleret bredt til en stor og loyal fanskare – og så har Bruce aldrig været bange for at tage nationens temperatur i sange om Vietnam, Reagan-tiden, 11. september, Bush-æraen og krigen i Irak på en særdeles indtagende måde, som har appeleret til, ikke kun amerikanerne, men hele verden.
Karsten Jørgensen, der tidligere har skrevet bøger om John Lennon og Paul McCartney, fører os hele vejen gennem Springsteens fascinerende karriere som studie- og livemusiker – og undervejs får vi også indblik i Bruces turbulente og konfliktfyldte liv.

54/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Bruce Springsteen" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af René Gummer 06-07-2012
Begavet og letlæselig ... man stryger lige igennem siderne

Orakel & guttermand

Karsten Jørgensen har skrevet en grundig og veldisponeret biografi om Bruce Springsteen, som egentlig ikke afslører mere end det, de fleste allerede ved: At den amerikanske sanger ’er en eminent performer,’ der stort set aldrig har trådt ved siden af og som igennem fire årtiers karriere har opnået status af lige dele all-american-guttermand og ærkeamerikansk orakel. ’Man stryger lige igennem siderne’ og lærer ’ den flinke og anstændige mand’ lidt bedre at kende. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Lars Rix 16-06-2012
Medrivende og personlig

Amerikas stemme

Grundig research og sans for at grave de bedste anekdoter frem er kendetegnende for Karsten Jørgensens rockarkæologiske metode. I denne ’medrivende og personlige’ bog om Bruce Springsteen sættes rockmusikeren ind i en større sammenhæng, som viser hans enorme betydning for en stor del af den amerikanske befolkning. [Kort referat]

33/100
P
i Politiken
anmeldt af Simon Lund 07-07-2012
En klichetung biografi ... som et kværnende langt opslag på Wikipedia
50/100
NJ
i Nordjyske
anmeldt af Lars Aare 26-06-2012
En seriøs bog med fokus på Springsteens musikalske udvikling

Bumsen og Bossen

Bruce Springsteen er en moderne levendegørelse af Den Amerikanske Drøm. Hans betydning for moderne amerikansk kultur er ubestridelig, men Karsten Jørgensen stirrer sig i denne seriøse og grundige bog blind på fortidens bedrifter og overser, at Bruce Springsteens indflydelse efterhånden ligger en del år tilbage. [Kort referat]

Ikke lagt online