+ Læs mere
En veloplagt lille bog
- Jyllands-Posten

Måske kan jeg blive diktator
En håndbog
af Mikal Hem
Oversat af Connie M. Christensen
Hæftet bog, 168 sider
ISBN: 9788771292336
Udgivet 23-05-2013 af Forlaget Klim
Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Måske kan jeg blive diktator" i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Demaskeret despoti
Der skal nok være nogen, der finder, at humor og diktatorer er uforenelige størrelser, men norske Mikal Hems lille bog om emnet er veloplagt og mørkt underholdende læsning. Bogen er skrevet i håndbogsstil og giver pædagogiske vejledninger til alle diktatorer in spe. Eksempelvis nævnes det, at militærkup statistisk set er meget risikable i den første tid, og at det er langt mere anbefalelsesværdigt at arve et land frem for at bekrige sig til det. Bogens absolutte topnummer er de mange absurde anekdoter fra virkeligheden, der med fin satire udstiller de 'opblæste, brutale, stupide, grådige og magtbegærlige' despoter, der sidder og sad rundt omkring i verden og som sandsynligvis frygter latterliggørelse mere end noget andet. [Kort referat]
Diktatorens håndbog
Ifølge forfatteren, norske Mikal Hem, går mange rundt med en hemmelig drøm om at blive enevældig hersker over et land. En diktator, som 'lader sig hylde som en gud, bygger monumenter til sin egen ære, skriver bestsellere, vælter sig i luksus og har ubegrænset adgang til attraktive sexpartnere'. I denne satiriske bog leverer han opskriften på, hvordan man kommer til magten, beholder den og ikke mindst nyder den, så længe den varer, for naturligvis skal man forberede et behageligt eksil, da karrieren kan slutte brat. Opskriften er baseret på farverige eksempler fra de bedst kendte diktatorer, og forfatteren giver igennem ti lektioner med illustrative anekdoter anvisninger til alt det, man har brug for at vide om total magtovertagelse. [Kort referat]