Indvandringens pris af Morten Uhrskov Jensen

Spar op til

1 kr.

66/100
Glimrende bog
ifølge 3 anmeldere

Indvandringens prisPå vej mod et fattigere Danmarkaf Morten Uhrskov Jensen

Anders Fogh Rasmussen tog i 2001 magten i Danmark med løftet om en fast og fair udlændingepolitik. Det skulle være slut med den hovedløse masseindvandring fra ikke-vestlige lande, som siden 1983 havde trukket en hale af kriminalitet og sociale problemer efter sig. 

Men fik danskerne den stramme udlændingelov, de havde forlangt? 

Ti år efter 24-års-reglens indførelse kaster historiker Morten Uhrskov Jensen et kritisk blik på den reelle effekt af VK-regeringens udlændingelov fra 2002. En lov, som den nye regering tavst har overtaget, måske fordi lovens ånd for længst er udhulet. Han beskriver Malmømodellen, Metockdommen og den statistiske omplacering af indvandringen til Danmark og afslører, at den ikke-vestlige indvandring fortsætter i samme takt som før, med en stadig større pris i form af øget fattigdom og kriminalitet, der rammer både indvandrere og etniske danskere. 

Historikeren Morten Uhrskov Jensen udgav i 2008 den anmelderroste bog Et delt folk om udlændingepolitikken og debatten i perioden 1983-2008. Han er kendt som skarp samfundsdebattør og blogger på Jyllands-Posten, hvor han spidder de liljehvide eliters selvgodhed og hykleri.
66/100
Glimrende bog
ifølge 3 anmeldere
De bedste priser:

3 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Indvandringens pris" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Henrik Gade Jensen 01-06-2012
En vigtig debatbog om et væsentligt samfundsproblem

Indvandringens sortbog

Morten Uhrskov argumenterer i denne bog for at stort set alle indvandrere er en underskudsforretning for firmaet Danmark og at de stramninger, som VK-regeringen bebudede i 2001 ikke har virket efter hensigten. Det er kontroversielle påstande, som forfatteren underbygger med en mængde data og statistik i denne vigtige ’debatbog om et væsentligt samfundsproblem.’ [Kort referat]

67/100
KD
Glimrende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Henrik Hoffmann-Hansen 01-06-2012
Har man anlæg for angst, er der nok at ryste i bukserne over

Dommedag snart

Har man tendens til sortsyn kommer fremtiden ikke til at se lysere ud efter læsning af Morten Uhrskov Jensens undergangsprofeti. Han mener, at indvandringen til Danmark fra ikke-vestlige lande er langt større end politikerne vil indrømme og at der om 40 år vil være en lille million indvandrere og efterkommere med økonomisk kollaps til følge. Bogen lægger op til en væsentlig debat uanset om man køber forfatterens dommedagsforudsigelse eller ej. [Kort referat]

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Frede Vestergaard 25-05-2012
Sætter fingeren på nogle ømme punkter

Dem og os

Morten Uhrskov Jensen, der er uddannet historiker og erklæret såkaldt nationalkonservativ, forsøger i denne debatbog 'at forstå, hvad indvandringen betyder for Danmark som sådan', og konklusionen er, at indvandringen fra ikke-vestlige kulturkredse er meget omkostningsfuld - økonomisk, såvel som socialt og kulturelt. Bogens argumentation er ikke helt uproblematisk, men den 'sætter fingeren på nogle ømme punkter, som stadigvæk er højst reelle'. [Kort referat]

Ikke lagt online