Frihed til fællesskab af Rasmus Prehn

Spar op til

24 kr.

58/100
Glimrende bog
ifølge 2 anmeldere

Frihed til fællesskabVejen til mere demokratiaf Rasmus Prehn

Efter 10 år med Fogh og Løkke er det svært at se, at vinden er vendt i dansk politik. Langt ind i rød blok er det blevet god stil at please eliten og gøre op med de svages såkaldte krævementalitet. Og den liberalistisk ånd fra 00'erne har bidt sig fast i velfærden, som moderniseres (dvs. skæres ned) og evalueres (dvs. kontrolleres) som aldrig før.


Men er det virkelig det, danskerne vil?


I denne bog går to socialdemokrater i rette med den drejning, tingene har taget siden 2001, ja faktisk helt siden 1980'erne. Bogen er et opgør med egoismen i tiden og managementkulturen i det offentlige, hvor man ansætter flere og flere i de ledende lag til at fyre dem, der skulle have vasket fru Olsens gulv. Det er også en opfordring til solidaritet og øget demokratisk deltagelse. Opskriften er mere frihed til fællesskab: Mere magt skal flyde - væk fra Slotsholmen, ud til danskerne, til vælgerne og de valgte, så folkestyret igen kan få lov til at vise, at der findes noget, der er stærkere end markedet.

58/100
Glimrende bog
ifølge 2 anmeldere
De bedste priser:

2 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 2 anmeldelser af bogen "Frihed til fællesskab" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Hans Engell 15-12-2013
Fræk og provokerende debatbog

Social værnepligt

'Det danske velfærdssamfund begyndte i kommunerne, men Finansministeriet og Kommunernes Landsforening har overtaget det hele. Den magt skal brydes' og landets borgere skal engageres og inddrages. Sådan lyder den centrale pointe i denne 'frække og provokerende debatbog' om det stivnede kommunestyre. Der er nok langt fra bogens forslag til den politiske virkelighed, men det er altid forfriskende med et oplæg til debat, der ikke kommer fra magtens egen inderkreds. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Henrik Jensen 09-10-2013
I længden bliver man udmattet over det ansvarsfrit utopiske i hele forehavendet

Medvind på alle cykelstier

Det er nærmest et alternativt socialdemokratisk partiprogram, der i denne bog lægges frem af de to socialdemokratiske forfattere, der begge befinder sig temmelig langt nede i partiets hierarki. Anmelderen er enig i at statens og kommunernes regulerings- og kontrolbureaukrati er gået grassat og bør inddæmmes og det er i det hele taget svært at være uenig i bogens mange 'håbefulde pointer.' Hvem vil egentlig ikke 'sætte pris på mere frihed, mere fællesskab, mere demokrati, mere åbenhed i forvaltningen, mere decentralisering og mere afbureaukratisering. I længden bliver man udmattet over det ansvarsfrit utopiske i hele forehavendet.' [Kort referat]