Mit utrolige liv af Arnold Schwarzenegger

Spar op til

18 kr.

64/100
Glimrende bog
ifølge 6 anmeldere

Mit utrolige livaf Arnold Schwarzenegger

Bodybuilder. Filmstjerne. Guvernør.


Én person, tre liv – og et dobbeltliv.



Arnold Schwarzenegger blev født i 1947 i en landsby i Østrig og voksede op i en fattig familie med en drøm om at rejse til Amerika. 



Han blev den bedste bodybuilder i verden, hvorefter han trodsede alle odds og blev en af verdens største filmskuespillere. Ægteskabet med Maria Shriver gjorde ham til en del af den demokratiske Kennedy-familie, men i 2003 blev han republikanernes guvernør for Californien og ansvarlig for verdens ottendestørste økonomi.



Gang på gang trodsede han skeptikerne og gjorde det umulige muligt. Indtil en kæmpe skandale i 2011 rev tæppet væk under ham og hans familie. 



Nu fortæller han hele historien om sit utrolige liv. 
64/100
Glimrende bog
ifølge 6 anmeldere
De bedste priser:

6 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Mit utrolige liv" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Bo Bjørnvig 12-10-2012
Arnold Schwarzenegger er så selvglad, at det er en fryd

Han fylder meget

Egentlig er det forbavsende, at Arnold Schwarzenegger kan få den mandehørmende bodybuilder-verden, som han har været en del af hele livet, til at 'fremstå så sympatisk og interessant' som den gør. Han er 'en underholdende fortæller' og 'så selvglad, at det er en fryd.' Bogen oser af selvros, men han har – mere end de fleste - noget af have det i, og eftersom hans stolthed over egne bedrifter for en gangs skyld er på sin plads, så ender man med at falde for det. [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Mads Kastrup 08-10-2012
En af de mest bemærkelsesværdige fortællinger i populærkulturen

"Helt sikkert, Arnold"

Arnold Schwarzeneggers livshistorier er så usædvanlig, at man selv efter 600 siders selvbiografi er ét stort spørgsmål. Hvordan i alverden lykkedes det for en østrigsk bondeknægt med et navn, der er for langt til en filmplakat og en helt umulig accent at blive en af Hollywoods højest betalte skuespillere, et populærkulturelt ikon og siden guvernør for verdens sjettestørste økonomi? Hovedpersonen er næsten lige så uforstående som læseren, men hans historie er underholdende og 'en af de mest bemærkelsesværdige fortællinger i populærkulturen.' [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Annegrethe Rasmussen 13-10-2012
Velskrevet og letlæst

Verdens stærkeste guvernør

[Om den engelske udgave] Arnold Schwarzenegger skriver som en actionhelt: 'Ingen tøven, ingen tænkning, bare handling.' Hans biografi er 'velskrevet og letlæst' og der er ingen tvivl om, at 'hans livsbane repræsenterer en unik succeshistorie,' men man fornemmer udeladelserne og de skriftlige overspringshandlinger. [Kort referat]

50/100
P
i Politiken
anmeldt af Lars Trier Mogensen 13-10-2012
Tør i sidste ende ikke lade os se bag den smukt olierede overflade
50/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Simon Staffeldt Schou 12-10-2012
Arnold lægger heldigvis ikke fingrene imellem

En terminator inhalerer altid

Arnold Schwarzenegger lægger heldigvis ikke fingrene imellem i sin selvbiografi – i hvert fald ikke på de første mange sider, der handler om hans utrolige rejse fra splejset østrigsk knægt med en voldelig far til først verdensmester i bodybuilding og senere superstjerne i Hollywood. Seneste karriere som guvernør i Californien gør desværre sidste del af biografien til 'en halvslatten sag' med alt for mange 'kedelige politiske trakasserier' og 'en langtrukken, violinspillende kærlighedserklæring til ekshustruen Maria Shriver.' [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
NJ
i Nordjyske
anmeldt af Peter Witten 22-10-2012
Vi kommer ikke rigtig ind bag muskelmandens velpolerede facade

Terminator taler ud

Der må gemme sig mere i Arnold Schwarzeneggers indre end det, der kommer til udtryk i denne næsten 700 sider lange biografi. Vil man blot have opsummeret hans fascinerende, men velkendte livshistorie, så går man ikke forgæves, men 'vi kommer ikke rigtig ind bag muskelmandens velpolerede facade.' [Kort referat]

Ikke lagt online