Æstetisk lederskab af Poula Helth

Spar op til

43 kr.

?/100
Endnu ingen anmeldelser

Æstetisk lederskabKollektiv læring i praksisaf Poula Helth

Hvis forandringer i organisationer skal have effekt og være bæredygtige, kræver det, at ledere har mod til at lære af det, de gør i praksis. Abstrakte teorier om ledelse forandrer ikke i sig selv.

Æstetisk lederskab viser et alternativ, hvor lederen lærer at eksperimentere med komplekse problemer. Bogen giver indsigt i, hvordan man gennem nye læringsmetoder kan arbejde med læring i hverdagen og på uddannelser som sammenhængende aktiviteter.

Effekten af læring i praksis er mest markant, når ledere arbejder i grupper og team i egen organisation. Det er stik imod, hvordan man i mange år har organiseret læring: individuelt og langt væk fra egen praksis. Æstetisk lederskab er indeholdt i de nye læringsmetoder, som skaber overraskende muligheder for at aktivere organisationens potentialer.

Bogen, der er baseret på omfattende forskning af ledelse i danske virksomheder, beskriver konkret, hvordan man forandrer sig selv og organisationen på kreative måder. Ved at bruge kroppen kan man åbne for sanserne. Herigennem kan man som leder, konsulent eller underviser lære kunsten at lære.

POULA HELTH er ph.d., cand.scient.adm. og socialrådgiver. Hun forsker i kollektiv læring, nye undervisnings- og eksamensformer samt æstetisk performance. Har gennem en årrække undervist i det personlige lederskab og kommunikation på diplom- og masteruddannelser, bl.a. på CBS, DTU og Aalborg Universitet, og har gennemført organisatoriske forandringsprojekter i den offentlige sektor. Forfatterskabet tæller en lang række bøger og artikler om lederskab og kommunikation.
?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Æstetisk lederskab' i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 107.479 andre anmeldelser af bøger.