+ Læs mere
Krimi med kant ... solid socialrealisme, man som læser bliver suget ind i
- ALT for damerne

Det fjerde offer
Kriminalroman
Oversat af Kamilla Jørgensen
Paperback, 320 sider
ISBN: 9788771594911
Udgivet 10-04-2015 af People's
Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Det fjerde offer" i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Fire danskere, tre svenskere og en brite
Svenske Mari Jungstedt er en garvet krimi-rotte, der ’kan kunsten at trække spændingen ud.’ Hun ’sik-sakker drevent mellem’ de mange lag i denne fortælling om ’tre unge og utilpassede eksistenser, en utilsigtet og helt forfærdelig forbrydelse og en morder, der vil have hævn for enhver pris.’ Dog trækker hun den lige rigeligt denne gang med skildringer af hovedpersonens ’ægteskabelige problemer og hans skamfulde flirt med en kollega.’ [Kort referat]
Som skabt til film
Vel er det litteratur i den lette ende og vel er personerne stiliserede i Mari Jungstedts niende krimi om drabsefterforsker Andreas Knutas og journalist Johan Berg. Men til gengæld drives handlingen fremad i spændende korte kapitler, der hele tiden pirrer læserens nysgerrighed. Og ligesom de øvrige krimier af forfatteren, er denne lige til at filmatisere. [Kort referat]
Krimi med kant
Det mest interessante ved Mari Jungstedts niende krimi om kriminalinspektør Anders Knutas er 'den solide socialrealisme, man som læser bliver suget ind i.' Krimiplottet om et røveri med medfølgende mord er der bestemt ikke noget galt med, men anmelderens fem stjerner går til det mangfoldige persongalleri. [Kort referat]
Lige efter bogen
Stor litteratur er Mari Jungsteds seneste krimi ikke. Men bogen er bestemt ikke kedelig, for forfatteren behersker alle krimigenrens greb med suspense, overraskelser og et snirklet, men underholdende plot. [Kort referat]