højaktuelle spørgsmål er bogens centrale omdrejningspunkt, og hvert kapitel giver et særligt perspektiv på værdien af at revitalisere den æstetiske dimension i det pædagogiske arbejde med børn og unge. Bogen kan fungere som en bred grundbog både til modulerne på pædagoguddannelsens fællesdel og til alle de moduler på dagtilbuds- og fritidsspecialiseringerne, hvor de æstetiske udtryksformer og den praktisk-musiske faglighed spiller, eller potentielt kunne spille, en rolle. Bogen henvender sig desuden til de pædagogiske praksisfelter, hvor den forhåbentlig både kan give inspiration og nye idéer til det daglige arbejde med børn og brugere og vække til kritisk eftertanke og diskussion af nogle af de bredere samfundsmæssige udviklingstendenser og politiske dagsordener, som er med til at forme pædagogikkens mulighedsbetingelser i disse år. Endelig henvender bogen sig til alle andre, der går rundt med en spirende nysgerrighed over for de muligheder, som de æstetiske, kreative og kunstneriske udtryksformer kan åbne i daginstitutioner, i skoler og på vores uddannelsesinstitutioner i bredere forstand. Bogens bidragydere er: Nils Falk Hansen (red.), Steen Nepper Larsen, Bennyé D. Austring, Allan Baumann, Vicki June Sieling, Lene Tanggaard, Michael Blume, Sonja Svendsen, Hanne Kusk, Gert Vorre, Martin Ladefoged Johnsen, Martin Spang Olsen og Lulle Zahle. Se indholdsfortegnelse og forord til bogen Omtale af bogen 'Æstetikken tilbage i pædagogikken består af 9 kapitler, der fra såvel teoretiske som praktiske perspektiver opfordrer til eksperimenterende æstetisk praksis med børn. Bogen er velbegrundet og berigende læsning for alle, der lever og arbejder inden for det pædagogiske felt. Æstetikken som begreb og fænomen er nærværende overalt i teksterne, dog aldrig som et eksklusivt filosofisk anliggende, men snarere som et altomfattende perspektiv på pædagogisk praksis. Ved iagttage og deltage i hverdagslivet gennem æstetiske væremåder bliver konkrete læringsmål fortrængt af eksistentielle temaer. Bogen bidrager til at synliggøre nytten af det tilsyneladende unyttige, hvor det ikke drejer sig om at udfylde en bestemt læreplan, men om at inddrage børn og voksne i et undersøgende og skabende oplevelsesfællesskab. Plads til fordybelse er et gennemgående tema, der står i skarp modsætning til den tendens til instrumentalisering, som har gennemsyret de seneste årtiers økonomisk-politiske styring af det pædagogiske felt. Men æstetisk fordybelse kræver både fagligt og personligt engagement, og derfor peger bogen også på pædagoguddannelsen som et væsentligt grundlag for, at æstetikken virkelig kan komme tilbage i pædagogikken.' - Sven-Erik Holgersen, lektor, ph.d., DPU