Til deres dages ende af Winni Østergaard

Spar op til

94 kr.

50/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 2 anmeldere

Til deres dages endeHelvigs liv og slægtaf Winni Østergaard

 Til deres dages ende er den tredje og sidste bog om Helvig Pedersdatter fra Refs i Thy. Læseren følger hende, fra hun bliver gift i 1852 til hun dør i 1898. Som i de to foregående bøger Helvig (2003) og Ud og hjem (2008) får læseren et formidabelt indgående indblik i livet blandt bønder, husmænd og landarbejdere men også den landlige overklasses døre lukker forfatteren op i et hovedværk, der beskriver omtrent hele det 19. århundrede.
Fokus i romanen er hos Helvig og hendes familie, naboer og skæbner i Hurup sogn. Den allestedsnærværende død står konstant på spring, men der er også frodigt liv og overraskende kærlighedshistorier.
Vi følger Helvigs børn, fra de fødes til de rejser hjemmefra, til storbyen Aalborg. Og historien bliver tilsyneladende ved med at gentage sig: Den ældste datter kommer hjem med barn i maven, men uden ægtemand, så Helvig bliver plejemor for sit første barnebarn.
Helvig har, som flertallet af kvinder på den tid, ingen mulighed for at uddanne sig. Alligevel får hun - takket være sine mange år som “lærling” hos dygtige kokkepiger - et arbejde, der redder familien ud af den værste fattigdoms ubarmhjertige kløer. Så heldige var ikke alle.

Tidens politiske begivenheder går let hen over landsbyen Refs med undtagelse af sommeren 1864, da Thy bliver indvaderet af østrigske tropper. Senere resulterer Estrups stramme økonomiske politik i udbredt arbejdsløshed og katastrofal fattigdom blandt storbyernes nye arbejderklasse.

Med Til deres dages ende har Winni Østergaard fuldendt et hovedværk.
50/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 2 anmeldere
De bedste priser:

2 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 2 anmeldelser af bogen "Til deres dages ende" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
KD
Glimrende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Vibeke Blaksteen 14-07-2012
Skrevet med let, flydende pen ... sætter tanker i gang og er særdeles interessant læsning

Sobert indblik i jysk almueliv

Winni Østergaards tredje roman om almuekonen Helvigs liv er dybt – måske for dybt? – forankret i historiske og faktuelle kendsgerninger. Bogen har et enormt persongalleri og alle begivenheder i hovedpersonens hårde og til tider tragiske liv beskrives indgående. Men grundigheden giver også et 'sobert indblik' i dansk landboliv i 1800-tallet. Bogen er generelt skrevet med flydende pen, den 'sætter tanker i gang og er særdeles interessant læsning.' [Kort referat]

33/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Henriette Bacher Lind 20-06-2012
Bliver aldrig medrivende

Sidste bind i slægtshistorie

Winni Østergaards tre romanbind om hendes tipoldemor Helvig Pedersdatter, der levede fra 1816 til 1898, er interessant som en almen beskrivelse af livet på landet for de fattigste af Danmarks indbyggere. Helvig var kogekone og hendes mand var daglejer. Deres drøm om egen gård gik aldrig i opfyldelse. Her i tredje og sidste bind er antallet af navne og detaljer dog for overvældende til at bogen med rette kan kaldes en roman. Fiktion drukner i fakta og indholdet 'bliver aldrig medrivende.' [Kort referat]

Ikke lagt online