Opfindelsen af currywursten af Uwe Timm

Spar op til

74 kr.

74/100
Virkelig god bog
ifølge 4 anmeldere

Opfindelsen af currywurstenaf Uwe Timm

Anden verdenskrig synger på sidste vers, da Lena Brücker møder soldaten Hermann Bremer i Hamburgs sønderbombede gader. De indleder et kær­lighedsforhold og forskanser sig i hendes lejlighed. Bremer beslutter sig for at desertere, i kærlighedens navn og for at undgå den visse død ved fronten. Da krigen når sit endeligt skilles de, og Brücker forsøger at navigere i efterkrigs­tidens virvar af ruiner, sortbørs og besættelsesmagter. Det er den historie, den aldrende Brücker fortæller til romanens jeg-fortæller fyrre år senere på et plejehjem lidt uden for Hamburg. Egentlig skulle det have handlet om currywursten, som Brücker efter sigende har opfundet, men vejen til dén historie går gennem nazitiden og efterkrigstiden.

Bogen indfanger og skildrer stemningen af krigstidens paranoia, angst og usikkerhed og efterkrigstidens forhåbninger, desperation og pionerånd. Ro­manen er et stykke erindringskunst og en blotlæggelse af en traumatisk og spændende periode i tysk historie, hvor verdensomspændende hændelser er spejlet i det små, i menneskets hverdagsliv med alle dets bekymringer, håb og ønsker. Uwe Timms velanmeldte og mest kendte roman handler ikke nær så meget om currywursten, som den handler om krigen og dens eftervirkninger.

"Uwe Timms berømteste og indtil videre bedst sælgende bog (...) er et mesterværk udi letlæst folkelig fortællekunst. Sjov og spændende er den fra start til slut. Men også livsklog, vemodig og effektiv, hvis man trænger til at tude lidt." - Jørgen Herman Monrad, Weekendavisen

"Uwe Timm formår at koge den store historie ned, så vi oplever krigen, kapitulationen, stunde 0 og de første efterkrigsår fra jorden. Det er ikke som at være der selv. Gudskelov. Men vi får det hele med frygt, håb, menneskelighed, paranoia, katastrofe og latter. I koncentreret form over 225 sider (...) Den er skrevet let og flydende og underholdende, så man ryger hurtigt igennem den. Og sukker efter mere." – Berlin-guide.dk

“Et lille, perfekt festmåltid: fuld af liv, hjerte, ånd og latter, alt sammen krydret med sorg og håb.” – Kirkus Reviews

“Uwe Timms novelle er en vellykket, krydret og et med stor omhu fortalt stykke prosa, der handler om menneskets lykke og lidel­se og opdagelsen af currywursten.” – Neuen Zürcher Zeitung

“(…) en genial historie om god gammeldags husmandskost!” – Berliner Zeitung
“Raffineret fortalt” – Die Zeit

Uwe Timm (f. 1940) er en tysk forfatter, født i Hamburg. Han er en af de mest betydningsful­de og mest læste nulevende tyske forfatte­re. Flere af hans romaner er blevet filmati­seret, og Timm har modtaget nogle af lan­dets mest fornemme priser og udmærkelser. Opfindelsen af currywursten, der udkom i 1993, er Uwe Timms mest kendte roman. Den er trykt i mere end tyve oplag og blev filmatiseret i 2008.
74/100
Virkelig god bog
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Opfindelsen af currywursten" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Jørgen Herman Monrad 29-11-2019
Et mesterværk udi letlæst folkelig fortællekunst
Sjov og spændende er den fra start til slut

Sødt, stærkt og surt

Mums. Amerikansk ketchup, engelsk karrypulver og en solid tysk pølse serveret under de rette vejrmæssige omstændigheder. Ja, så mangler der bare en god fortælling. Den sørger Uwe Timm for. [Kort uddrag]

80/100
K
fra K's bognoter
anmeldt 25-11-2020

Uwe Timm: Opfindelsen af currywursten

Charmerende lille roman om “ruiner og gåpåmod, et sødligt stærkt anarki” i Anden verdenskrigs sidste måneder og den første efterkrigstid i Hamburg. Anbefales – også selv om du ikke er til currywurst. [Kort uddrag]

Ikke lagt online
67/100
LT
Glimrende anmeldelse fra Louise H. A. Trankjær
anmeldt 08-01-2020
Smukt skrevet
67/100
BB
Glimrende anmeldelse fra Bogblogger.dk
anmeldt af Katrine Lester 01-01-2020
Menneskevarm
Ikke lagt online