Da Nietzsche græd af Irvin D. Yalom
?/100
Endnu ingen anmeldelser

Da Nietzsche grædaf Irvin D. Yalom

"Stærk og autentisk. Overraskelsens element er et magisk og rystende øjeblik." – Washington Post Book World

Wien 1882 – året før Richard Wagners død.

Den berømte læge Josef Breuer, en af psykoanalysens grundlæggere, er på højdepunktet af sin karriere, da han opsøges af den smukke, unge digterinde Lou Salomé, hvis venskab med filosoffen Nietzsche netop er gået i opløsning. Hun beder dr. Breuer hjælpe Nietzsche, der befinder sig på selvmordets rand.

Breuer er skeptisk overfor mulighederne for at hjælpe sin vrangvillige patient med sin eksperimentelle "talekur". Kun ved at åbne sig over for Nietzsche med sine egne, indre dæmoner kan den begavede helbreder begynde at hjælpe sin patient – og sig selv, viser det sig.

I Da Nietzsche græd blander Irvin D. Yalom fakta og fiktion i en spændende fortælling om en fascinerende tid og dens mennesker – et fornemt tidsbillede med et indblik i psykoanalysens fødsel og Nietzsches filosofi.

Historien er skrevet af en forfatter, der kan fortælle en god historie, og som er en af vor tids mest anerkendte og indflydelsesrige psykiatere med en eksistentiel tilgang til psykoterapien i tråd med Viktor E. Frankls filosofi.

Bogen er en international bestseller og er udgivet på mere end 25 sprog. Den blev filmatiseret i 2007 og er opført i to teaterversioner i 2010 og 2012.

"Det er blevet en fantastisk roman … Yalom skildrer to genier, og han er på niveau med dem i sine formodninger om, hvordan deres replikker kunne tænkes at falde." – Information

"Fascinerende … skarp, intellektuel thriller." – Los Angeles Times Book Review

"En intelligent, omhyggeligt researchet og rigt fantasifuld roman." – Boston Globe

"… et fascinerende dyk ned i 1800-tallets filosofi, psykologi og kultur. En fængende fortælling – hvis eneste skuffelse er, at den aldrig fandt sted i virkeligheden." – Kirkus Reviews

"I denne beundringsværdige roman indfrier Irvin Yalom forventningerne til en stor fortæller og en fremragende fortolker af den menneskelige psyke." – Rollo May

"Da Nietzsche græd er den bedste dramatisering af en stor tænkers idéer siden Sartres The Freud Scenario." – Chicago Tribune

Irvin D. Yalom (født 1931) er en amerikansk psykiater, forfatter og professor emeritus i psykiatri ved Stanford University. Yaloms kritikerroste forfatterskab omfatter både faglitteratur og skønlitteratur. Hans bøger er oversat til over 25 sprog. Hans nu klassiske, faglige hovedværker er The Theory and Practice of Group Psychotherapy (1970), Eksistentiel psykoterapi (1980, da. 1999).
De bedste priser:
NetboghandlerPrisPris inkl. fragt
iMusic.dk204,00
Gucca199,95
williamdam.dk207,00
Bog&ide269,95
Da Nietzsche græd af Irvin D. Yalom

Da Nietzsche græd

af Irvin D. Yalom

Oversat af Mogens Wenzel Andreasen

Hæftet bog, 352 sider

ISBN: 9788771837919

Udkommer 04-09-2025Bechs Forlag - Viatone

Ingen boganmeldelser ...

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Da Nietzsche græd' i de 526 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 114.106 andre anmeldelser af bøger.