Pædagogikkens idehistorie af Ove Korsgaard

Spar op til

76 kr.

82/100
Virkelig god bog
ifølge 3 anmeldere

Pædagogikkens idehistorieaf Ove Korsgaard, Hans Siggaard Jensen, & Jens Erik Kristensen

NY UDGAVE UDKOMMER I OKTOBER (978 87 7184 728 4)

Opdragelse, dannelse og uddannelse. Livslang læring og kompetenceudvikling. Den pædagogiske retorik breder sig langt ud over skolen og uddannelsessystemet. Vi taler om læreplaner for de yngste, om læring i arbejds- og fritidslivet og om omskoling og opkvalificering af de ufaglærte og de ældre. Uddannelse er blevet et eksistensvilkår.


Det er nyt - og så alligevel ikke. For alle samfund opdrager og underviser den opvoksende generation. Det gør de, fordi samfundets egentlige livsnerve er medlemmernes egenskaber og kundskaber. Men ikke alle samfund griber sagen an på samme måde. Gennem historien har forskellige pædagogiske ideer gjort sig gældende. Ideerne er ikke vilkårlige og tilfældige, men opstår i tæt samspil med de grundlæggende problemer og specifikke udfordringer, som et samfund står over for i en bestemt historisk epoke. 


Pædagogikkens idehistorie er en samlet fremstilling af centrale ideer, institutioner og professioner fra antikken til i dag. Bogens forfattere lægger særlig vægt på de ideer, der har haft betydning i dansk sammenhæng gennem de seneste 500 år, og beskriver også nogle af de lange linjer og gennemgående temaer i pædagogikkens idehistorie.

82/100
Virkelig god bog
ifølge 3 anmeldere
De bedste priser:

3 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Pædagogikkens idehistorie" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Steen Nepper Larsen 10-06-2017
Et digert, velskrevet og rigt illustreret værk
Uomgængelig for studerende, politikere, undervisere, forskere og ikke mindst nysgerrige læsere

Nyt storværk opruster vores viden om pædagogikkens ideer

Disse 500 sider om næsten 2.500 års pædagogik-historie er uomgængelig læsning for ’studerende, politikere, undervisere, forskere og ikke mindst nysgerrige på jagt efter gedigen viden om de omskiftelige pædagogiske ideers historie fra antikken til i dag.’ Anmelderen har kun ganske få kritiske bemærkninger – blandt andet om et bemærkelsesværdigt fravær af de børn, lærere og pædagoger, der til daglig er og var påvirket af ideerne. [Kort referat]

83/100
P
i Politiken
anmeldt af Lasse Posborg Michelsen 18-07-2017
Et præcist og læsevenligt sprog ... smukke illustrationer
83/100
F.
Fremragende anmeldelse fra folkeskolen.dk
anmeldt af Thorkild Thejsen 01-08-2017
En fremragende bog ... Køb den og se at få den læst.
En ambitiøs udgivelse, et værk, der har været savnet

Fra privilegium over rettighed til livstidsdom

Vigtig bog om de ideer, der har præget udviklingen, fra dengang skole og uddannelse var et privilegium, over tiden, hvor uddannelse blev en ret for de mange, til nu, hvor alle er idømt livslang læring. "Pædagogikkens idehistorie" giver over- og indblik. [Kort uddrag]