Ordblindes læselyst af Stine Kejser Prip

Spar op til

40 kr.

65/100
Glimrende bog
ifølge 1 anmelder

Ordblindes læselystEn praksisguide til at understøtte læseglæde i grundskolenaf Stine Kejser Prip

Ordblindes læselyst giver lærere inspiration og konkrete redskaber til at skabe grobund for ordblinde elevers læselyst, så de selv vælger at læse mere. Med læselysten som motor får de mere øvelse og udvikler deres læsekompetence.

Elever med ordblindhed stopper ofte med at læse på mellemtrinnet. Det man ikke er god til, har man ofte ikke lyst til. Det kan blive en negativ spiral for mange elever med ordblindhed. Den usikre læsekompetence giver ofte lav læselyst, og jo mindre de læser, desto mindre øvelse får de, og det er svært at blive en god læser uden træning.

Metoden i Ordblinde læselyst er udviklet på baggrund af selvbestemmelsesteorien og udfolder, hvordan du på læsemøder understøtter elevernes behov for autonomi, kompetence og samhørighed.

Metoden er udviklet særligt til de elever på mellemtrinnet, der oplever modvind på læseudviklingsvejen, men metoden kan også bruges til alle andre elever, der ikke læser af lyst.

I bogen får du anvisning på et forløb med læsemøder. Læsemøderne afholdes i otte uger på mellemtrinnet i forskellige konstellationer alene som dansklærer eller sammen med kollegaer.

Forløbet kan gennemføres i klassen eller med en mindre gruppe børn og fokuserer på elevernes læselyst.

Du kan læse hele bogen eller gå direkte til metodebeskrivelsen og komme hurtigt i gang.

Om forfatteren:
Stine Kejser Prip er uddannet lærer, har været koordinator og underviser på Læsecentret i Norddjurs, har arbejdet som læsekonsulent i PPR og er nu pædagogisk leder på Beder Skole. Stine har en diplomuddannelse i læsning og skrivning er master i positiv psykologi.
65/100
Glimrende bog
ifølge 1 anmelder
De bedste priser:

Én boganmeldelseLæs mere

Vi er stødt på 1 anmeldelse af bogen "Ordblindes læselyst" i de 455 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
F.
Glimrende anmeldelse fra folkeskolen.dk
anmeldt af Sofia Esmann Busch 18-08-2023
Meget konkrete praksis-anvisende tilgang

Læselyst skal også være for de ordblinde

Bogens styrke er dens helt konkrete praksisanvisende tilgang til at skabe og understøtte læselyst for ordblinde elever, der kæmper med at læse. Det er et perspektiv, som er lidt overset i vores fokus på læseteknologi, så tak for at tage det op. [Kort uddrag]