Da mor gik fra afdelingen på Bispebjerg Hospital og lod mig være tilbage, faldt min verden fuldstændig sammen. Jeg fik en følelse af, at jeg rent fysisk kunne mærke smerten i mit hjerte. Jeg var totalt alene, hvordan kunne hun efterlade mig der? Var det, fordi hun ikke elskede mig mere? Jeg prøvede at være stærk for hendes skyld, og jeg fandt ud af, at den værste form for smerte er at smile bare for at holde tårerne væk. I starten var det rart, at nogen tog over, og at jeg kunne tillade mig at spise, men da jeg ugen efter havde taget et halvt kg på, gik jeg i alarmberedskab; jeg fik panikangst.