Få løst konflikten af Solveig Hvidtfeldt
?/100
Endnu ingen anmeldelser

Få løst konfliktenDin guide til et godt arbejdslivaf Solveig Hvidtfeldt

Konflikter er en uundgåelig del af livet – både på arbejdspladsen og i privatlivet. Men de behøver ikke at vokse sig store og ødelæggende. Denne bog giver dig viden, indsigt og konkrete værktøjer til at forstå og håndtere de konflikter, du møder, så du kan bidrage til et sundt og trygt arbejdsmiljø. Med udgangspunkt i personlige præferencer og reaktionsmønstre guider forfatteren dig gennem de centrale dimensioner af konflikthåndtering. Du får indblik i konflikttrappen, forskellige konfliktstile og lærer at facilitere svære samtaler med mod, empati og konstruktiv feedback. Gennem refleksionsspørgsmål og illustrative eksempler bliver du inviteret til at undersøge dine egne reaktioner og relationer – og opdage, hvordan du kan bruge dine ressourcer klogt, når konflikter opstår. Med sin tydelige personlige tilgang fører forfatteren dig gennem mange forskellige måder at forstå, møde og tage konflikter på. Bogen er spækket med praktiske redskaber til at forebygge og løse konflikter, styrke samarbejdet og skabe mere harmoni – både for dig selv og dine omgivelser. Uanset om du er leder, medarbejder, projektleder, facilitator eller blot nysgerrig på at forstå konflikter bedre, vil du finde inspiration og metoder, der gør dig i stand til at navigere trygt og sikkert gennem arbejdslivets små og store udfordringer. Det handler nemlig ikke (kun) om hvordan du har det, men (også) om hvordan du tager det. ________________ Tak til Solveig for at skrive en værdifuld bog, som udfordrer vores syn på konflikter. Mange arbejdspladser søger styrken i menneskers forskelligheder, men medarbejdere mangler ofte konkrete værktøjer til at håndtere de konflikter, der uundgåeligt opstår. Crilles Jansen Customer Success Lead, EMEA, Microsoft ______ Konflikter er andre steder beskrevet som 'den 2. dysfunktion', der forhindrer teams i at præstere. I Solveigs bog får du værktøjerne til at forstå konflikter og konkrete eksempler på, hvordan de løses. Kombinationen af indsigt og anvendelighed i bogen viser, hvordan konflikter ikke behøver at være en trussel, men kan blive en drivkraft for udvikling, stærkere relationer og bedre resultater. Jeg ville ønske, at alle, der arbejder i store organisationer, læser denne bog, så de selv kan være med til at gøre deres arbejdsplads til et bedre og mere high-performing sted. Kasper Tarp Mortensen Sr. Director, Novo Nordisk ______ Hvis du som leder tror, konflikter kan undgås, tager du fejl og denne bog viser dig, hvordan du kan vende dem til en styrke. Solveig gør op med konfliktskyheden og giver ledere mod til at bruge uenighed som en genvej til bedre resultater. En bog der viser, at konflikter ikke er farlige, men at frygten for dem kan være. Pernille Erichsen Vicedirektør, Lederne ______ Som leder og rådgiver ser jeg konflikter som uundgåelige – denne bog viser, hvordan de kan blive en vej til bedre samarbejde og stærkere resultater. Michael Lykke Bülow CEO, Business Partnering Institute ______ Jeg har læst Solveigs bog om konflikthåndtering med stor interesse. Det, jeg tager med mig fra bogen, er vigtigheden af at skabe rammer, hvor konflikter kan håndteres konstruktivt. Når vi lykkes med det, bliver konflikter ikke en trussel, men en kilde til udvikling. Det er dér, vi kan finde nye løsninger, blive klogere på hinanden og styrke fællesskabet. Solveig skriver på en måde, der gør det tydeligt, at konflikthåndtering i høj grad handler om modet til at gå ind i det svære – og samtidig bevare respekten for den anden. Det er et budskab, jeg virkelig kan spejle mig i som leder. Jeg kan kun anbefale bogen til andre, der ønsker at blive klogere på, hvordan konflikter kan blive en styrke fremfor en svaghed. Jette Wilhelmsen Leder i Joannahuset ______ Få løst konflikten viser, at kultur ikke skabes af flotte ord, men af hverdagens handlinger. Bogen giver konkrete værktøjer til at vende konflikter til udviklingsrum, med åben kommunikation, psykologisk tryghed og klare rammer. Som leder i et kulturdrevet konsulenthus er det guld værd at få praktiske eksempler samlet ét sted, så vi kan møde hinanden med respekt, også når presset stiger, og kompleksiteten vokser. Thomas Gammelvind Managing Partner og CEO i Trustworks
De bedste priser:
NetboghandlerPrisPris inkl. fragt
williamdam.dk195,00
Bog&ide249,95
Få løst konflikten af Solveig Hvidtfeldt

Få løst konflikten

Din guide til et godt arbejdsliv

af Solveig Hvidtfeldt

Med forord af

Ebog (ePub), 280 sider

ISBN: 9788771921960

Udgivet 30-09-2025 af Spintype Pro Author

Ingen boganmeldelser ...

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Få løst konflikten' i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 115.620 andre anmeldelser af bøger.