Champagne af Søren Frank

Spar op til

120 kr.

80/100
Virkelig god bog
ifølge 1 anmelder

Champagneaf Søren Frank

Champagne er en af verdens stærkeste brands. Gennem flere hundrede år har den gyldne festdrik med de blide bobler været tilbedt af statsmænd, skuespillere, kongelige og sportsstjerner. I dag har folket imidlertid taget elitens festdrik til sig – i hvert fald i Danmark, hvor salget det seneste årti er næsten fordoblet.


I bogen Champagne fortæller vinkender og madanmelder på Berlingske, Søren Frank, om den ædle boblende drik, som angiveligt blev til ved et uheld, da benediktinermunken og kældermesteren Dom Perignon fra abbediet Hautvilliers ikke fik standset gæringen af sin hvidvin i tide: vinen oxiderede og fik bobler. Da munken siden smagte på den ødelagte vin, skulle han begejstret have sagt: ”Jeg drikker stjerner”. Champagnen var født! 


Champagne er store huse og big business, men det er også en vin, der er lavet på druer fra forskellige terroirer. De seneste år har den nye generation af små uafhængige producenter med deres karakterfulde håndværks champagner netop sat fokus på, at champagne er en vin i sin egen ret, som ikke kun bør nydes til nytår, men året rundt. I bogen beskriver Søren Frank de forskellige champagne-typer fra de knastørre Brut Nature og Extra Brut til de søde Demi-sec og Doux. Han beskriver f.eks. Blanc de blanc, som er produceret udelukkende på chardonnay-druen, og Blanc de noirs, som er produderet på den røde drue pinot noir.


I bogen portrætteres såvel de store kendte huse som de små ukendte, men ofte mindst ligeså fremragende vinbønder. Og så smages der selvfølgelig på vinene og de vurderes med op til fem stjerner.

80/100
Virkelig god bog
ifølge 1 anmelder
De bedste priser:

Én boganmeldelseLæs mere

Vi er stødt på 1 anmeldelse af bogen "Champagne" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Jesper Uhrup 12-10-2017
En fremragende bog ... kritisk og dybdeborende
Der er vægt bag ordene i form af massiv research og års erfaring
Jeg kan ikke komme i tanke om noget vedrørende champagne, bogen ikke omhandler
En af den slags julegaver, man bør købe til sig selv for at være sikker på at få noget, man ønsker sig

Kritisk og dybdeborende bog om bobler

Ligesom med sine tidligere bøger er Søren Frank her en terrier; når han får færten af noget, så bider han sig fast. Man kommer virkelig omkring emnet, og jeg kan ikke komme i tanke om noget vedrørende champagne, bogen ikke omhandler. [Kort uddrag]

Ikke lagt online