hans far egentlig var. Hvorfor bad han hver dag for de mange – såvel japanere som kinesere – som døde under krigen mellem de to lande? Og hvorfor talte han kun en enkelt gang til med sin søn om, hvad der egentlig hændte ham under Anden Verdenskrig?


I denne bog fortæller Haruki Murakami for første gang i den selvbiografiske form om sin egen barndom og om sit problematiske forhold til sin far. Det er en bog om krigens og livets tilfældighed – og det er Murakamis egen meditation over død og erindring.