Serafitaaf Honoré de Balzac

På et slot i Norge nær Strømfjord lever Serafitus. Et sært og melankolsk væsen, der gemmer på en frygtelig hemmelighed. Serafitus elsker Minna, og kærligheden er gengældt med en stormende intensitet. Men Serafitus elsker også Wilfrid, som gengælder kærligheden med en kraft, der ikke engang overgås af naturen selv. Seraphitus er en mand, når han er sammen med Minna, og en kvinde, Serafita, når hun er sammen med Wilfrid.

Balzac bliver ofte betragtet som realismens grundlægger, men fra denne historie første gang blev trykt i Revue de Paris I 1834, stod det klart, at han også dyrker og mestrer andre litterære genrer. Og mesteren betragtede selv denne bog som sit hovedværk. Han blander elegant sin tids verdenssyn med myter, filosofi, spiritualitet og religion.

I virkeligheden er Serafita det perfekte, androgyne menneske eller en slags engel – eller et Frankensteins monster. Skabt af forældre i det dunkle lys af Emanuel Swedenbergs rationalistiske mysticisme (som også spiller en væsentlig rolle i Lars von Triers Riget) er hun det fremmeste billede på det nye menneske og den nye religion.

190 år efter historiens første udgivelse spiller Bogens temaer ind i den tid, vi står i. Det androgyne som kønsidentitet og som kærlighed. Det er det spirituelle og mystiske, der forener ånd og krop med den vilde, kolde, nordiske natur og tanken om en helt ny måde at være menneske på.