Springet af Claus Bohm

Spar op til

25 kr.

?/100
Endnu ingen anmeldelser

Springetaf Claus Bohm

»Krigen forsvinder aldrig, den tager bare noget nyt tøj på og kommer ind ad en anden dør.«

Marts 1918. Der sidder en ung mand i toget fra Malmö til Stockholm. Det er den danske teologistuderende Peter de Hemmer Gudme. Han er på vej til Finland sammen med sin bror og fem andre danskere. De har meldt sig frivilligt og skal kæmpe med de hvide styrker for at slå det røde oprør ned. En borgerkrig hærger i Finland. Det er den mest blodige krig i Norden i 300 år.

Filmen bygger på virkelige begivenheder og er historien om Peter de Hemmer Gudmes skæbnerejse gennem første halvdel af det 20. århundrede: Som frivillig soldat på hvid side i Den finske borgerkrig 1918; som engageret krigskorrespondent i Den finske Vinterkrig 1939-1940; som frihedskæmper under den tyske besættelse af Danmark i 1940’erne og hans gådefulde selvmord i Shellhuset. 

Springet er en eksistentiel fortælling om krig og idealisme, om kærlighedens og begærets vildveje, om blodets bånd og om at være menneske i det eventyrlige, men onde 20. århundrede. 

En film for alle, der fascineres af de store verdenskrige og -konflikter og de markante skæbner, der spillede en aktiv rolle i århundredes første halvdel.

Filmen er instrueret af Claus Bohm. Kim Leine har skrevet filmens monolog, der er indtalt af Jesper Christensen. Ida Bach Jensen har komponeret filmens musik.
?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Springet' i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 107.578 andre anmeldelser af bøger.