Dannelse og digital kultur giver en introduktion til de nyeste problemstillinger inden for digital kultur og digital dannelse samt et overblik over fænomenerne digital dannelse, læring og sociale samvær i den digitale verden.
Tilstedeværelsen af digitale medier har åbnet op for diskussioner og refleksioner inden for mange fagområder. Derfor har bogens forfattere forskellige ståsteder med udgangspunkt i sociologi, psykologi, fysioterapi, pædagogik og medievidenskab.
Bogens seks kapitler giver mulighed for at gå på opdagelse i følgende emner:
Hvordan kan begrebet dannelse forstås, og hvordan er det med til at danne et fundament for den digitale dannelse?
Demokratiet i den digitale verden, hvor tilstedeværelse giver mulighed for indflydelse.
Digitale mediers betydning i undervisningen på ungdomsuddannelserne.
Hvordan kan man kombinere digitale værdier med det analoge værdisæt?
Hvilke fysiske skader kan børn og unge pådrage sig, når de i mange timer sidder bøjet over en tablet?
Hvilken betydning har sociale medier for sårbare og psykisk udsatte unge?
Dannelse og digital kultur henvender sig bl.a. til studerende på pædagog- og læreruddannelserne. Den kan også læses af færdiguddannede lærere i både grundskole og på ungdomsuddannelserne samt andre interesserede.
Vi er stødt på 1 anmeldelse af bogen "Dannelse og digital kultur" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
50/100
F.
Middelmådig anmeldelse fra folkeskolen.dk
anmeldt af Ove Christensen 05-03-2019
Flere artikler virker ikke særlig gennemarbejdede
Løst og ikke særlig fast om "det digitale" og dannelse
"Dannelse og digital kultur" er kun en antologi af navn. Artiklerne er ikke i dialog med hinanden og taler ikke til den samme målgruppe. Enkelte artikler giver dog interessante vinkler på forholdet mellem individ, fællesskab og "det digitale". [Kort uddrag]