KNOKKELMANDEN - og andre eventyr for børn og voksne af Torben Kragh Jensen
?/100
Endnu ingen anmeldelser

KNOKKELMANDEN - og andre eventyr for børn og voksneaf Torben Kragh Jensen

Denne samling af eventyr fra den fynske fortid, starter med den uhyggelige fortælling om knokkelmanden, en død landsknægt, som nægter at indse, at han ikke længere bare kan tage på kro og råbe og skabe sig og drikke, til han segner. Men hvordan får man ham til at falde til ro i graven? Det er saftige fortællinger fra den fynske bondemuld, der her diskes op med. Historier, som de blev fortalt rundt om i de små hjem i de lange mørke vinteraftner, når man samledes om petroleumslampens bløde gule lys. Her har den lokale skoledegn lyttet med og noteret de bedste skrøner i små kladdehæfter, som forfatteren har fundet på Vindinge Landsbyskoles loft. Det har været en øjenåbner for ham, og han har lystigt digtet videre ud fra de over hundrede år gamle skriblerier. Det er blevet til beretninger om kongelige tudser, drabelige drager, der vogter for længst glemte guldskatte, hugorme, der kan tale med ved kongens hof, og en bondepige, der tager fusen på fanden selv. Der er beretninger om elskov og frierier, der går galt. Der er fattige, der på forunderlig vis klare sig, så der bliver vendt op og ned på alting, og der er fortællinger om mandsmod, trofasthed, løgn og svig. Alt i alt god underholdning for alle mellem 9 og 99 år, som vi har kendt den til alle tider, lige siden menneskehedens første løgn blev fortalt. Uddrag af bogen Kongen havde smidt nathuen og sad ivrigt på sengekanten, fremlænet over bordet. På den anden side stod kraniet og fulgte nøje hver en bevægelse på brættet og kommanderede rundt med Ole for at få ham til at flytte de rigtige brikker for sig. Det kneb lidt med lyset, så for at kunne se brikkerne ordentligt havde de plantet et vokslys på hovedskallen. Dråber af den flydende voks rendte ned over kraniet, men det var der ingen, der lagde mærke til. Spillet optog dem. Da de havde spillet i timer, hvor snart den ene vandt og snart den anden, var hoffolkene på den anden side af døren blevet urolige og havde hentet prinsessen. Selv turde de ikke banke på soveværelsesdøren uopfordret, men hun gik bare lige ind. Der så hun noget, hun sent skulle glemme. I den dunkle sovekammerbelysning sad hendes far og spillede skak med et knokkelhoved, der havde et lys plantet på hovedskallen. Om forfatteren Torben Kragh Jensen (f. 1950) bor i Vindinge Gamle Skole på Fyn. Foruden at være kirkesanger driver han en bed and breakfast og tager ud og underholder med historier og eventyr. Han har tidligere arbejdet med handicappede og psykisk syge i bl.a. Mozambique; han har været kommunalpolitiker, kronikør og arbejdet med børne- og egnsteater.
De bedste priser:
Streaming-tjeneste
Abonnementspris
Læs eller lyt hos Mofibo

Læs og lyt til denne og andre gode bøger i op til 20 timer for kr. 89 om måneden.
Mofibo giver også mulighed for 100 timers lytning for kr. 129 om måneden eller ubegrænset lytning for kr. 149 om måneden.
Tilmeld dig herover, download app'en og så er du i gang.

KNOKKELMANDEN - og andre eventyr for børn og voksne af Torben Kragh Jensen

KNOKKELMANDEN - og andre eventyr for børn og voksne

af Torben Kragh Jensen

Ebog (ePub), 313 sider

ISBN: 9788772180489

Udgivet 08-07-2018 af Forlaget Mellemgaard

Ingen boganmeldelser ...

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'KNOKKELMANDEN - og andre eventyr for børn og voksne' i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 117.383 andre anmeldelser af bøger.