Når en konge dør, plejer en efterfølger at stå klar i kulissen. Sådan var det ikke i 1533, da Frederik 1. udåndede. Rigsrådet, der skulle vælge en ny regent, kunne ikke nå til enighed og udskød beslutningen. Spliden fik modsætninger mellem katolikker og protestanter til at flamme op. Riget var i ubalance, og striden om arvefølgen førte fra sommeren 1534 til en regulær borgerkrig. Oprørske bønder hvæssede deres leer, og lejetropper blev hyret ind, blandt andet anført af en tysk greve. Den blodige fejde stod på i to lange år og banede vejen for Reformationen og afskaffelsen af den katolske kirke i Danmark.
Marchér med Lars Bisgaard, lektor ved Syddansk Universitet, tilbage til en tumultarisk tid, der så let som ingenting kunne have sat en helt anden kurs for Danmark.
Grevens Fejde ... kan ikke blot sammenfattes en kort, præcis, dækkende lynforklaring
Grevens fejde
Nyt syn på Grevens Fejde. Forfatteren vil gerne give alle med meninger om Grevens Fejde en mellemlang og præcis fremstilling af konflikten. [Kort uddrag]
