Foråret bliver fyldt med angst og rastløshed og bekymrede overvejelser om fremtiden. Og skænderier. Men også af trøst, skøre rutiner og (lange) kram.Omgivet af puslespil og surdej bliver stemningen i lejligheden mere og mere elektrisk, og Sara lægger pludselig mærke til irriterende detaljer som Daniels nøddebrune øjne, og hvor dejligt han dufter. Men det ville være for sindssygt at sætte deres venskab over styr. Det ville hun aldrig gøre ... medmindre det bare er en undtagelse midt i en undtagelsestilstand. Så er det vel okay – ikke?