Vil du låne min bamse, mor? af Kim Nørgaard
66/100
Glimrende bog
ifølge 2 anmeldere

Vil du låne min bamse, mor?af Kim Nørgaard & Manja Fie Molbæk

Fra det ene øjeblik til det andet ændrer verden sig, da 32-årige Manja bliver ramt af to blodpropper i hjernen. Hvordan rejser man sig igen – både som individ, pårørende og familie?
Vi blotter os fuldstændig – du får hele historien. Også de sider, vi ikke selv er stolte af. Vi fortæller om de fejl, vi begik. Fejl, der næsten kostede os vores ægteskab. Vi fortæller om de sejre, vi trods alt oplevede hver dag. Dem, der gav os håb og blev vores motivation og drivkraft.
Det er en historie om, hvordan det føles at ”dumpe i spaghetti med kødsovs”, om kampen for retten til at arbejde igen og om at kræve sit liv tilbage. Også som pårørende. Et liv med håb og helt almindelige drømme. Et liv, hvor der bliver sat definitivt punktum for dødens ret til at kaste skygger på resten af livet.

Uddrag af bogen
Ungerne krammer farvel én efter én, og Kalle stikker sin søde lille barnearm op til mig med bamsen. ”Du må låne min bamse, mor!” Jeg er så rørt og prøver kun halvhjertet at få ham til at tage bamsen med hjem selv. Jeg vil af hele mit hjerte gerne sove med den bamse, og da Kalle har forklaret mig, at han jo alligevel sover inde ved far, så han har nogen at kramme, så tager jeg bamsen til mig. Den bamse følger mig resten af tiden på hospitalet. Den bliver min livline om natten, og den giver mig duft fra og forbindelse til hjem. 
En tanke stikker dog i mit hjerte. For første gang føler jeg, at jeg ikke kan overskue mine egne børn.
Jeg forbereder mig på endnu en lang nat på hospitalet. Jeg føler mig så lille og langt fra voksen. I hvert fald ikke voksen nok til det her.

Om forfatteren 
Ungdomskæresterne Manja Fie Molbæk (f. 1976) og Kim Nørgaard (f. 1977) blev gift i 2001 og har tre børn sammen. Manja er uddannet pædagog, og Kim er tømrer. Begge har dog brugt deres uddannelser som springbræt til nye eventyr. Et livslangt eventyr, som i dag har udviklet sig til parrets fælles projekt, Legehjul.
De bedste priser:
Streaming-tjenesteAbonnementspris
Læs eller lyt hos Mofibo

Læs og lyt til denne og andre gode bøger i op til 20 timer for kr. 89 om måneden.
Mofibo giver også mulighed for 100 timers lytning for kr. 129 om måneden eller ubegrænset lytning for kr. 149 om måneden.
Tilmeld dig herover, download app'en og så er du i gang.

Vil du låne min bamse, mor? af Manja Fie Molbæk og Kim Nørgaard

Vil du låne min bamse, mor?

af Manja Fie Molbæk & Kim Nørgaard

Indlæst af Eva Boland Koch

Lydbog til download

ISBN: 9788772379012

Udgivet 06-05-2021 af Mellemgaard

Ingen boganmeldelser vises

Vi er stødt på 2 anmeldelser af bogen "Vil du låne min bamse, mor?", men vi viser ingen af dem her. Den samlede vurdering på 66 ud af 100 er en afspejling af samtlige anmeldelser.