En drøm går i opfyldelse for 17-årige AP, da han bliver udtaget til at spille for en af de største klubber for unge fodboldtalenter. Han flytter fra barndomsbyen og sin første forelskelse til et fodboldkollegie i Esbjerg, hvor drengene spiller FIFA på værelset, cykler i flok til træning og går i krig på banen. Men en dag i omklædningen bliver spillernes kamprus afbrudt af Mikkel, holdets yngste, som græder.
Han smider drikkedunken fra sig, og ud flyder noget, der ligner urin.
DRENGE GRÆDER IKKE er en roman om, hvor langt man må gå for at være en del af holdet – med fare for at miste sig selv.
Carl-Christian Okking (f. 2001) spillede fra 2017-2019 fodbold for EfB Akademi – Esbjergs ungdomselite. Han læser Nordisk sprog og litteratur på Aarhus Universitet og har gået på forfatterskolen Writers Academy. DRENGE GRÆDER IKKE er Carl-Christian Okkings debutroman.
Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Drenge græder ikke" i de 455 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Asker Hedegaard Boye 19-04-2024
En smittende ungdomsroman
Zoner af koncentration
Testosteron. »Når jeg ikke kan græde, kan jeg svede.« Ungdomsroman udfolder den magtesløshed, der ofte findes lige under elitefodboldens hårdhed. [Kort uddrag]
En regulær page-turner ... retter lyset mod en rå elitekultur
En åben dør til et råt og lukket miljø
»Drenge græder ikke« er en hårdtslående og vellykket ungdomsroman om teenagere i en voksen verden, hvor det moralske kompas er under konstant pres. [Kort uddrag]