Sommeren '45 af Per Stig Møller

Spar op til

179 kr.

75/100
Virkelig god bog
ifølge 6 anmeldere

Sommeren '45Fra overmod til mismodaf Per Stig Møller

I løbet af sommeren 1945 blev der kæmpet om danskernes sjæle. Mellem Frihedsrådet og de politiske partier var det aftalt, at der inden udgangen af oktober samme år skulle afholdes folketingsvalg. Efter befrielsen i maj fulgte derfor en lang valgkamp, hvor de gamle partier skulle have vælgerne tilbage. Socialdemokratiet frygtede kommunisterne, der stod stærkt takket være deres indsats i modstandskampen efter 1941. De borgerlige frygtede Dansk Samling, der kunne appellere til borgerlige vælgere, som sympatiserede med den aktive modstand. Samtidig begyndte retsopgøret mod alle, der havde samarbejdet med nazisterne. De små fisk blev hurtigt fanget; de store tog det længere tid at få i nettet.

Allerede i løbet af sommeren 1945 satte kritikken af modstandsbevægelsen og dens motiver ind. Det begyndte i slutningen af juni i Folketinget. I august kaldte Hartvig Frisch stikkerlikvideringerne for mord. Hal Koch, Svend Erichsen og Otto Gelsted angreb Kaj Munk for at have været nazist og for at have accepteret besættelsen i 1940. I aviserne lød der nu kritik af fiskerne, som sejlede jøderne over Øresund, og af nogle af Frihedsrådets medlemmer samt andre ledende figurer for ikke at have haft rent mel i posen. 

De politiske partier fremstillede sig i maj som en del af modstanden, men i eftersommeren begyndte de i partiaviserne og dagspressen at kritisere elementer i modstandsbevægelsen. Da valget oprandt den 30. oktober, blev kun Frode Jakobsen af de opstillede fra Frihedsrådet og modstandsbevægelsens ledelse valgt ind. Det var blevet hverdag i Danmark igen.

For første gang granskes denne sorte sommer nu historisk i bogform. Gennem et omfattende arkivmateriale afdækker Per Stig Møller forløbet fra maj til oktober måned for måned. Hvordan lod det sig gøre, at krigens helte – modstandsbevægelsen – blev mistænkeliggjort og kørt ud på et politisk sidespor? Det skelsættende resultat lagde grunden for efterkrigstidens politiske landskab og dermed for velfærdstatens opbyggelse.

Om forfatteren:
Per Stig Møller, født 1942, er litterat, dr.phil., mangeårigt konservativt folketingsmedlem, kirke- og kulturminister samt udenrigsminister. Han har skrevet flere anmelderroste bøger om Kaj Munk og senest debatbogen De fire isbjerge. Verdens største udfordringer.
75/100
Virkelig god bog
ifølge 6 anmeldere
De bedste priser:

6 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Sommeren '45" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Henrik Jensen 18-12-2019
Fremragende historisk fortælling ... en stor fornøjelse at læse

Frihedskampen var et ungdomsoprør, som aldrig blev til noget

Tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K) har med ”Sommeren ’45. Fra overmod til mismod” skrevet en aldeles glimrende bog om den umiddelbare efterkrigstid i Danmark, hvor dilemmaerne stod i kø. Alle sten bliver vendt. [Kort uddrag]

83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Flemming Østergaard 18-12-2019
En medrivende og vigtig bog
Levende og indsigtsfuld ... velturnerede og slagkraftige pointer

De ansvarlige endte som de uansvarlige

Per Stig Møller beskriver medrivende befrielsessommeren som en selvstændig tidslomme. [Kort uddrag]

Ikke lagt online
83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Bent Blüdnikow 09-12-2019
Per Stig Møllers bog kan varmt anbefales
En stofmættet tur gennem de store debatter, man havde i 1945

Per Stig Møller om besættelsestidens politikere: De ansvarlige viste sig i sidste ende at være de uansvarlige

Per Stig Møllers »Sommeren 1945« er en stofmættet og indsigtsfuld gennemgang af de moralske og politiske dilemmaer i under besættelsen og i tiden, der fulgte. Han ender med en klar dom over de samarbejdspolitikere, hvis intentioner han forstår, men som endte som de »uansvarlige«. [Kort uddrag]

50/100
WA
Middelmådig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Claus Bundgård Christensen 17-01-2020
En meget traditionel fremstilling

Krigen om krigen

1945. Per Stig Møller skriver både originalt og traditionelt om overgangen fra krig til fred. [Kort uddrag]

83/100
NJ
i Nordjyske
anmeldt af Søren Wormslev 29-02-2020
Meget anbefalelsesværdig bog ... særdeles veldokumenteret

Da Danmark gik fra overmod til mismod

Der er skrevet meget om den tyske besættelse af Danmark og vil sikkert igen blive det op til 75 års-dagen for befrielsen 4. maj. Til gengæld er der skrevet meget lidt om månederne, der fulgte umiddelbart efter. Det råder Per Stig Møller bod på. [Kort uddrag]

67/100
H
Glimrende anmeldelse fra historie-online.dk
anmeldt af Kresten Søe 14-01-2020
Meget tankevækkende ... står stærkt i sine analyser