Opdragelse til livsmod og bæredygtighed af Per Schultz Jørgensen

Spar op til

37 kr.

56/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 5 anmeldere

Opdragelse til livsmod og bæredygtighedaf Per Schultz Jørgensen

Kravene til det senmoderne menneske er store. Vi lever ikke blot i en tid uden absolutte værdier. Vi lever i en tid, hvor vi skal navigere med trussel om klimakatastrofe og udbrud af pandemier.

Foråret 2020 viste, at frygt hurtigt kan blive til realitet. I tider som disse er det vigtigere end nogensinde at sikre sit indre kompas. Det bedste, vi kan give vores børn, er solide karakteregenskaber. Klimaangst har som begreb gjort sit indtog i sproget. Som forældre er det altafgørende, at vi i vores levevis viser ansvarlighed og er ærlige, men aldrig på en måde, som skræmmer vores børn.

Schultz Jørgensen anbefaler, at man i sin livsstil omstiller sig til at leve så bæredygtigt som muligt, så man handler og ikke kun taler om det, der burde gøres. Vi skal som voksne forbilleder for vores børn vise dem, at man kan finde et handlerum, selv om man langtfra kan løse alle problemer. Angst er til sammenligning forbundet med handlingslammelse.

Per Schultz Jørgensen inddrager i bogen en række erfaringer fra familier, der lever bæredygtigt og opdrager til bæredygtighed. Oversat til opdragelse handler det ifølge forfatteren om inddragelse, indflydelse og ansvar for at fremme vedholdenhed, samvittighedsfuldhed og robusthed.

Opdragelse til livsmod og bæredygtighed giver konkrete redskaber og inspiration til at leve som ansvarlig familie i en tid, hvor der er brug for håb og handling.
56/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 5 anmeldere
De bedste priser:

5 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Opdragelse til livsmod og bæredygtighed" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Eva Selsing 22-09-2020
Positiv og let tilgængelig aktivistisk peptalk

Børn af »vakte« forældre skal vækkes til klimakamp

Som peptalk til de klima-bekymrede forældre, der gerne vil have moralsk opbakning til at involvere børnene i projektet, er »Opdragelse til livsmod og bæredygtighed« en udmærket, letlæst sag. [Kort uddrag]

67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Steen Nepper Larsen 04-09-2020
En velskrevet bog, der rammer tidsånden midt i hjertekulen

Børn bryder sig ikke om klimahykleri

Noget må der gøres for at modgå klimakrisen. Socialpsykolog Per Schultz Jørgensen ønsker at opdrage til livsmod og bæredygtighed. Men er det tilstrækkeligt at appellere til de gode viljer og at servere en selvbegrænsningsetik? [Kort uddrag]

50/100
WA
Middelmådig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Asker Hedegaard Boye 25-09-2020
Man må give forfatteren, at han ikke putter med sit opråb

Barndom uden nåde

At vi har svigtet er tre forfattere enige om. Ansvaret og løsningen er der derimod flere stridende bud på. [Kort uddrag]

33/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Damián Arguimbau 25-09-2020
Nærmer sig en livsfarlig og aldeles forfejlet tilgang til opdragelse

Er klima eller kristendom det vigtigste i livet? Svaret påvirker, hvordan vi opdrager

To nye bøger af henholdsvis Per Schultz Jørgensen og Merete Riisager viser forbilledligt klart, hvor afgørende personlige værdier er i børneopdragelse. [Kort uddrag]

67/100
BV
Glimrende anmeldelse fra Bogvægten.dk
anmeldt af Birte Strandby 04-10-2020
En udmærket bog, let tilgængelig
Ikke lagt online