Naturens hellige kraft af Karen Armstrong

Spar op til

68 kr.

82/100
Virkelig god bog
ifølge 3 anmeldere

Naturens hellige kraftHvordan vi kan genskabe vores bånd til den naturlige verdenaf Karen Armstrong

"En af den vestlige verdens mest vise religionskendere, Karen Armstrong, giver håb i en tid, hvor kloden er ved at brænde sammen. For inderst inde ved vi, at naturen er hellig, forsikrer hun og henter dokumentation i alverdens religioner, også kristendommen. Jeg beder til, at hun har ret."
CHARLOTTE RØRTH

Et forsvar for den fortryllede natur 
I størstedelen af menneskehedens historie er naturen blevet opfattet som hellig og vores Gud eller guder blevet betragtet som allestedsnærværende. Da den vestlige verdens naturvidenskab og filosofi i det 17. århundrede begyndte at adskille Gud fra naturen, skete der ikke kun et brud med tusind års akkumuleret viden og erfaring – det blev også roden til den udbytning af naturen og den usunde individualisering, som nu viser sig fatal.

Karen Armstrong er en af verdens førende religionsformidlere. Hun argumenterer i sin bog for, at det ikke er nok at ændre adfærd for at dæmme op for den truende klimakatastrofe. Vi har brug for at reparere det grundlæggende bånd mellem verden og menneske. Hun er overbevist om, at religion og spiritualitet kan komme os til hjælp – den kunstige adskillelse kan heles. Naturen skal genfortrylles, så vi lærer at omgås den med ærefrygt og respekt frem for at betragte dens ressourcer som en evig kilde til vores forbrug og velstand.

Hvert af bogens ti kapitler præsenterer et tema, der står centralt i en af verdens store religioner: fra taknemmelighed og medfølelse til offer og ikkevold. Hvert kapitel afsluttes af praktiske råd til et nyt mindset om forholdet mellem natur og det hellige.

"Naturens hellige kraft" er en bog om ”dybdeøkologi” – om de dybeste bånd mellem menneske og natur. Den er en inspirerende og indtrængende appel til dem, der ved, at det både kræver nye handlemåder og anderledes tænkning at genoprette klodens tilstand. 

Karen Armstrong, født 1944, er en engelsk forfatter og religionsformidler. Hun var katolsk nonne i syv år, men forlod sin klosterorden i 1969 for at studere engelsk ved universitetet i Oxford. Hun har gennem sit omfattende og prisbelønnede forfatterskab fået et indgående kendskab til verdensreligionerne og beskriver sig selv som freelancemonoteist. På dansk er tidligere udkommet bl.a. Jerusalem og Muhammed. En biografi.
82/100
Virkelig god bog
ifølge 3 anmeldere
De bedste priser:

3 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Naturens hellige kraft" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
P
i Politiken
anmeldt af Kim Skotte 28-02-2023
Jeg har svært ved at komme i tanke om en debatbog, der er mere vigtig end denne
Rummer et af tidens vigtigste budskaber
83/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Liselotte Wiemer 15-03-2023
En mageløs klar og kort og overbevisende gennemgang af tidligere kulturers forståelse af naturen

Gå til flodhesten – og bliv vis

Vi må ændre hele vores opfattelse af naturen, hvis vi skal redde kloden, mener den engelske forfatter Karen Armstrong. [Kort uddrag]

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Tine Eiby 24-02-2023
Karen Armstrongs ærinde er dybt sympatisk
Opildner til 'spirituel revolution', så vi kan lære at agte og ære naturen igen

Suset fra evigheden

Bagfra. Efter de store religioners epoke er tiden måske igen kommet til at søge erkendelse i skoven. Kan vi genfortrylle naturen? [Kort uddrag]