En PEN dyppet i had
Denne antologi fra dansk PEN har til formål at sætte fokus på hadetalen og dens mange grufulde konsekvenser. Desværre fortsætter antologien den forvirrende tradition, at PEN er et fyrtårn for skribenters rettigheder verden over, men samtidig støtter de hate-speech-lovgivning, der bruges af dikaturstater. Bidragene til antologien giver ofte ingen mening, mangler uddybelse, er selvmodsigende, forvirrende og besynderlige. Ingen af bidragyderne synes interesserede i at forholde sig til den udvikling, at racismen og intolerancen i Danmark kun er gået tilbage siden 1980'erne. Og i stedet for at forklare det paradoksale i, at kampen for ytringsfrihed er blevet foreneligt med kampen om censur, bidrager den i stedet blot yderligere til mystikken på mange områder. Et generelt problem i bogen er, at mange bidragydere giver udtryk for, at hadetale ender i vold, og at ord dræber, men ingen af dem formår at vise, at det rent faktisk forholder sig sådan. [Kort referat]