Hate SpeechFra hadetale til hadesynaf Flere forfattere

Dødsensfarlige ord

Denne antologi om hadsk tale og det fortræffelige ved at lovgive imod den slags ytringer er 'en provinsiel og forudsigelig afliring af udokumenterede påstande.' Anmelderen savner bidrag, der indtager det synspunkt, at 'forbud mod hadetale er uforeneligt med ytringsfriheden.' Der findes engelsksprogede antologier om samme emne med 'højt kvalificerede og begavede indlæg for og imod at kriminalisere hadsk tale,' så det virker lidt blodfattigt at fastholde samme synspunkt hele vejen igennem. Bogens mest 'interessante bidrag kommer fra Niels Bjerre Poulsen og Thomas Brudholm,' der henholdsvis 'tegner et sobert rids af USA’s unikke beskyttelse af ytringsfriheden' og 'forsøger at nærme sig en definition af, hvilke former for had der kan begrunde begrænsninger i ytringsfriheden.' [Kort referat]

En PEN dyppet i had

Denne antologi fra dansk PEN har til formål at sætte fokus på hadetalen og dens mange grufulde konsekvenser. Desværre fortsætter antologien den forvirrende tradition, at PEN er et fyrtårn for skribenters rettigheder verden over, men samtidig støtter de hate-speech-lovgivning, der bruges af dikaturstater. Bidragene til antologien giver ofte ingen mening, mangler uddybelse, er selvmodsigende, forvirrende og besynderlige. Ingen af bidragyderne synes interesserede i at forholde sig til den udvikling, at racismen og intolerancen i Danmark kun er gået tilbage siden 1980'erne. Og i stedet for at forklare det paradoksale i, at kampen for ytringsfrihed er blevet foreneligt med kampen om censur, bidrager den i stedet blot yderligere til mystikken på mange områder. Et generelt problem i bogen er, at mange bidragydere giver udtryk for, at hadetale ender i vold, og at ord dræber, men ingen af dem formår at vise, at det rent faktisk forholder sig sådan. [Kort referat]

Går der en direkte vej fra ord til handling?

PEN's debatbog om vejen fra had i tale til had i handling er som udgangspunkt nobelt tænkt, men bogen er desværre ikke det store sus. 'Den er blottet for overraskende synspunkter og præget af en til tider letkøbt, triviel humanisme, der gør den til lidt af en sovepille.' Det eneste anmelderen finder en smule overraskende er, at de famøse Muhammed-tegninger fylder meget lidt i bogen. [Kort referat]

Venner, hvor er vi gode

Det er skrappe ytringer, der citeres i denne debatbog, men bogen i sig selv er desværre ikke særlig skrap. Det skyldes blandt andet, at alle bidragydere tilhører det samme centrum-venstre-segment og deler de samme velmenende og forudsigelige synspunkter. 'Hvorfor har man eksempelvis ikke inviteret skribenter, der problematiserer forsøget på at inddæmme ytringsfriheden gennem lovgivning?' [Kort referat]