Som Sørine læser Bibelen af Sørine Gotfredsen

Spar op til

89 kr.

79/100
Virkelig god bog
ifølge 4 anmeldere

Som Sørine læser Bibelenaf Sørine Gotfredsen

Varmt og personligt deler Sørine Gotfredsen i denne bog ud af sine livserfaringer og tanker. Forfatteren er kendt i offentligheden for skarpe og eftertænksomme analyser af vores kultur og samfund – og for modet til at stikke næsen frem med ikke altid populære synspunkter.

I Som Sørine læser Bibelen tager hun lytteren med gennem Bibelen og fortæller undervejs om, hvordan den har præget hendes liv og holdninger. Samtidig spejler Gotfredsen en række aktuelle samfundsdebatter og værdikampe om fx dødshjælp, nationalfølelse, feminisme og identitetstænkning i Bibelens tekster.

SOM SØRINE LÆSER BIBELEN kredser om de store spørgsmål i livet med hinanden og med Gud. Om ansvar og mening, om venskab og fortvivlelse, om kærlighed og tro. En personlig introduktion til Bibelen, som for forfatteren er verdens vigtigste bog.

Sørine Gotfredsen (født 1967) er præst, journalist, debattør og forfatter. Hun har blandt andet skrevet: ”At leve med Kierkegaard” (2013), ”Løft blikket – nåde i narcissismens tid” (2015) og ”Fri os fra det onde” (2017).

Pressen skrev:

SEKS STJERNER
”Et eksistentielt Kinder-æg for søgende voksne … Man kan finde både indsigt og trøst i Som Sørine læser Bibelen” – Berlingske Tidende

FEM STJERNER
”… en flot og personlig bog … Det er en læsning af Bibelen og liv sammen, og det gøres godt, og det er refleksioner til tiden.” – Kristeligt Dagblad

FIRE STJERNER
”Bogen indeholder mange nøgler til Bibelens univers, og dens bedrift er at vise, hvordan den gamle bog stadig er med os i dag … Sørine Godtfredsen har nok en gang skrevet en bog, der bider samtiden i haserne.” – Jylland-Posten
79/100
Virkelig god bog
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Som Sørine læser Bibelen" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
B
i Berlingske
anmeldt af Pia Sølftoft 10-07-2020
Velskrevet ... båret af lethed og fortælleglæde
En moderne bibelhistorie, som bør ligge i enhver hustand

Et eksistentielt Kinder-æg for voksne

6 stjerner giver anmelderen til Sørine Gotfredsens moderne bibelhistorie, som bør stå på reolen i alle danske hjem. Den er ”velskrevet, sproget er ukrukket og flydende, og bogen er båret af den lethed og fortælleglæde, der følger af et indgående og indlevet kendskab til den Bibelen.” [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Thomas Reinholdt Rasmussen 28-05-2020
Flot og eftertænksom bog

Erfaringsnære bud til det rodløse moderne menneske

Sørine Godtfredsen har skrevet en dyb og eftertænksom bog om det personlige i forhold til Bibelen og "kristendommens plads i en rådvild verden." Hun går i clinch med blandt andre Suzanne Brøgger, Tor Nørretranders og Svend Brinkmann - mest førstnævnte – og leverer en gribende analyse af en venindes forhold til en gift mand. [Kort referat]

67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Mikael Jalving 04-06-2020
Kristendomsundervisning for læsende danskere i alle aldre

Som Sørine læser Bibelen

Anmelderen savner lidt af den galde, som har kendetegnet Sørine Gotfredsens tidligere bøger, men er derudover godt tilfreds med at læse den mere blide Sørines pædagogiske og forkyndende indføring i Bibelens tekster for almindelige læsende danskere i alle aldre. Bogens og forfatterens bedrift er, at de viser hvor meget relevant læsestof, der stadig kan hentes i Bibelen, at den på ingen måde er forældet, men evigt aktuel. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Kristian Ditlev Jensen 23-12-2020
Bogen stikker dybt ... forfatteren har noget på hjerte

Danskernes kamp med Gud

Højtidslæsning. I to nye bøger bliver danskernes tro – og manglen på samme – undersøgt til bunds. [Kort uddrag]