Er du klar? Det er den 10. april 1912, og du skal ud på den første sejlads nogensinde med verdens største passagerskib RMS Titanic. Men pas på isbjerge!
De vigtigste råd fra eksperterne:
- Vær venlig over for passagererne, hvis du arbejder om bord på skibet og forventer drikkepenge.
- Bestil din billet i god tid, hvis du vil bo i en salon på første klasse med privat promenadedæk – der er kun to.
- Passagerer på anden klasse har lov til at kigge sig omkring på første klasse, før skibet sejler.
- Find ud af, hvor redningsbådene er placeret – der er ikke nok til alle om bord.
- Undgå det iskolde vand så længe som muligt, når skibet begynder at synke!
“Den utrolige historie om Titanic” er en del af en børnebogsserie, der henvender sig til læsere i alderen 8-12 år. Bøgerne handler om forskellige store historiske begivenheder, hvor læseren er hovedpersonen i fortællingen.
Bogen er skrevet af David Stewart og illustreret af David Antram. De humoristiske tekster og illustrationer indeholder masser af sjove facts om verdens mange utrolige historier!