SnagebogenEn forbløffende ballade om alt det, folk kan skjule bag en kedelig facadeaf Lisa Aisato
"Så skrev vi denne bog,
en forbløffende ballade,
om alt det folk kan skjule
bag en kedelig facade"
Hvilke hemmeligheder har det gode folk i elevatoren? Fluen på elevatorvæggen deler ud af hemmelighederne i denne sjove, snagende og farvestrålende billedbog. Tag med fluen på en flyvetur, og mød blandt andet muskelbundtet Mike, der i virkeligheden føler sig lille og alene eller Kurt, der elsker at danse cha-cha-cha.
Snagebogen er en billedbog til de 3-6 årige, men Snagebogens humoristiske rim, smukke illustrationer og universelle hemmeligheder kan glæde folk i alle aldre, der vil snage med et glimt i øjet.
Bogen er skrevet og illustreret af Lisa Aisato (født 1981). Lisa Aisato er en anmelderrost norsk illustrator, forfatter og billedkunstner, som tidligere blandt andet har skrevet og illustreret de smukke billedbøger "En fisk til Luna", "Om lidt sover du", "Fugl" og bestselleren "Livet - illustreret".
Forrygende for både store og små ... en bog, man bliver glad af!
SNAGEBOGEN
Snagebogen er oplagt til en snak om, at ingen af os er perfekte, og at vores forskellige personligheder gør os interessante. Illustrationerne løfter bogen helt derop, hvor den bliver til én af dem, der må hives frem igen og igen. [Kort uddrag]