”Det er Monica, sig til Keld Åge, at han er her,” skreg hun panisk. Mere nåede hun ikke at få sagt, da hun så en bevægelse uden for vinduet. En mørk aftegning af et menneske på rullegardinet. Så hørte hun fordøren blive åbnet. Den var ikke låst. Hun smed røret, forlod stuen, åbnede bagdøren og flygtede barfodet væk fra huset. Hun nåede ned i bunden af haven, fandt hullet i hækken og forsøgte at løbe ud i mosen i retning af Nøddegården. Så blev hun væltet omkuld af en kraftig hånd omkring halsen. Hun begyndte at skrige.    

Monica tumlede rundt og faldt til jorden ved den kraftige opbremsning. Hun begyndte at hoste og tage sig til halsen. Hånden, der standsede hende, havde et øjeblik blokeret for hendes vejrtrækning …