Om spiritualiteten i mit livaf Inga Louise Selmer Hammer

Til sidst på kurset skulle vi på en ’fantasirejse’ ud på ’Kærlighedsengen’. Der ville vi møde alle dem, der holdt af os, fortalte guiden. Jeg fnøs – og tænkte, at der nok kun ville være nogle få, der var der for mig. Vi blev igen ’talt ned’ gennem regnbuens farver, videre ned gennem talrækken – og der stod vi så igen på vores natursted. Jeg gik ud gennem døren og videre ud ad stien mellem træerne. Den bugtede sig i sollyset, og fuglene sang – og derude foran mig lå Kærlighedsengen. Den var fuld af mennesker, og der var flere – jeg kunne genkende. SÅ var jeg overbevist. Her var virkelig noget, jeg ikke forstod – og som jeg måtte forholde mig til.