Dommere tænker ikke højtEn landsdommers erindringeraf John Mosegaard

Du får øget din viden om, hvad der fra 1960’erne og frem foregik i et bondesamfund og på et universitet, om arbejdet som advokatfuldmægtig i en provinsby og som embedsmand i Justitsministeriet. Men først og fremmest får du indsigt i, hvad der foregår i en retssal.

John Mosegaard, der som landsdommer blev pensioneret i 2020, skriver om de mange sager og sagstyper, han har haft med at gøre som dommer gennem 30 år. Mange af sagerne kender du fra pressen. Der røbes intet fra voteringsværelset, men meget om, hvordan man tænker som dommer.

John har gjort sig tanker om meget andet end jura og har skrevet med et glimt i øjet. Det er ikke kun en erindringsbog. Du får en tankevækkende bog om vores retssamfund.

Det, jeg – og, tror jeg, de fleste dommere – måske ”kan tage med hjem”, er de værste sager om, hvor dårligt nogle mennesker kan behandle andre mennesker i form af vold og seksuelle overgreb. Også disse tiltalte er medmennesker, hvis handlinger jeg afskyer, men som jeg har kunnet dømme uden vrede og had. Nogle ældre personer siges gennem livet i deres omgang med andre mennesker at have opsamlet en sådan bitterhed, at de næsten har mistet evnen til at lytte og vise empati. Dertil er jeg aldrig nået. I så fald burde jeg også være sat fra bestillingen.