Vi er virkeligheden af Morten Buschmann

Spar op til

24 kr.

62/100
Glimrende bog
ifølge 3 anmeldere

Vi er virkelighedenIndhenter #7af Morten Buschmann

År 2018. Indhenter Lucas Zickermann er milevidt fra alle sine problemer. Han er flygtet til Thailand, har købt en restaurant og nyder friheden. Frihed fra mordopgaver, spionage og politik.
I Bayern bliver to medlemmer af våbenhandlerfamilien Zickermann myrdet. Tysk politi mistænker en gruppe østeuropæiske nynazister. Lucas’ familie kræver, at mordene skal hævnes.
I mellemtiden er hans kæreste, Annesofie, ankommet til Thailand. På ferie. Også hun er ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste og er travlt optaget med at udrede trådene i ”Danmarkshistoriens største skattesag” på ambassaden i London. Bagmanden er briten Sanjay Shah, og Annesofie har fundet forbindelser mellem finansfolk og russiske lejemordere.
Mystiske ting begynder at ske på Lucas’ restaurant. Gæster og personale opfører sig besynderligt, alt imens Annesofie har problemer med sine døtre og den politistyrke, der bevogter dem i London. Lucas tager det cool. Han er blevet lovet beskyttelse af Thailands efterretningstjeneste. Men Thailand er ikke fredelige Danmark.

Uddrag af bogen 
Det kilder på højre arm, kilder mere, kilder meget nu, og hun klør sig, fingrene rører ved noget blødt ... noget behåret! Hun åbner øjnene. En kæmpe fugleedderkop nærmer sig skulderen! Hun verfer kræet af armen og springer panisk ud af sengen. Hvor er den?! Ikke på sengetæppet eller sovelagenet. Hun løfter først én hovedpude, så den næste. Ingen lodden satan dér. Må være faldet på gulvet. Hun sætter sig på hug ved siden af sengen. Der er buldersort under ... dér! Det krasbørstige, fede kræ kravler op ad sengestolpen. Drab, mord, død! Hun finder en sandal og langer edderkoppen et slag, den stopper, men lever og holder fast i stolpen med sine lodne ben. Hvordan kom dén ind?

Om forfatteren 
Morten Buschmann (født 1964, Kbh.), forfatter, foredragsholder og journalist. Arbejdet for bl.a. DR, TV 2, Forsvarskommandoen og Københavns Universitet.
62/100
Glimrende bog
ifølge 3 anmeldere
De bedste priser:

3 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Vi er virkeligheden" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

80/100
DB
fra Drustrups Bogblog
anmeldt 02-04-2023
Højspænding med internationalt snit
58/100
VB
fra Vores bogreol
anmeldt af Ida Marie Mortensen 25-01-2024
Plottet er utroligt godt gennemarbejdet, men jeg savner lidt karakterdybde
50/100
BV
Middelmådig anmeldelse fra Bogvægten.dk
anmeldt af Birte Strandby 14-07-2023
Handlingen er relativt indviklet ... spændingen er ok