Irena var hurtigt blevet fjernet fra sovesalen af opsynsmændene, og kvinderne havde gjort rent efter alt blodet, som var sivet ud over det hele. Det havde været et stort arbejde at få det helt væk, og de havde måttet smide madras og tæppe ud. Irena ville blive bisat og begravet ved kirken i Maribo. Hun havde ingen familie hjemme i Polen, så vidt de vidste. Teresia syntes, at det var en meget fin bisættelse, men hun syntes også, at det var utrolig sørgmodigt og forfærdeligt, at Irena havde fået afsluttet sit liv på den måde. Hun var kommet til Danmark fuld af håb og glæde, og så havde arbejdet taget livet af hende.