Eget ansvar af Elsebeth Egholm
Spar op til59 kr.
68/100
Virkelig god bog
ifølge 10 anmeldere

Sommerferie og hedebølge i Århus. En kendt flygtningeadvokat findes død i sit hus i Højbjerg. Det ligner et hændeligt branddødsfald men er ved nærmere eftersyn drab. Efterforsker ved Østjyllands Politi, John Wagner, bliver kaldt ind på sin fridag og må melde afbud til Dicte Svendsens og hendes datters Roses fødselsdagsfest samme aften. Dictes søn, Peter, foretrækker at holde øje med festen på afstand og følger efter Rose og kusinen Anne Marie, da de senere går ud i Århus' natteliv. På vejen passes de op af en hvid bil med to hætteklædte mænd. Peter forsøger, men kan ikke forhindre kidnapningen.

Få dage senere finder et ungt par en afsavet hånd i Trige skov. Den stammer tydeligvis fra en ung afrikansk kvinde, og senere finder man andre ligrester i en rævegrav, men man finder ikke hovedet og kan ikke identificere liget. Ingen har meldt den pågældende savnet.

Efterforskningen kæder efterhånden advokatens død sammen med kidnapningen, og Anne Maries far bringes ind som mistænkt. Imens driller et Afrika-tema Wagner. Igen og igen dukker afrikansk musik, afrikanske masker og afrikanske flygtninge op, men han kan ikke regne sammenhængen ud.

Dicte forsøger at samarbejde med politiet, men da Anna Bagger overtager kidnapningssagen, mister hun tilliden og kaster sig ud i sin egen efterforskning. Nogen begår indbrud i hendes hus, som der også blev begået indbrud hos Anne Marie og hos den døde advokat. Det går op for Dicte, at hun har noget, kidnapperne leder efter. Hvis hun kan finde det, kan hun måske indgå en handel med dem og få pigerne tilbage.

Eget ansvar handler om handler. Store og små. Handler er tilværelsens smøremiddel. Kernen i historien er illegale flygtninge, der betaler 50% af deres løn til grådige bagmænd for falske identiteter, så de kan bo og arbejde i DK. Men også Dicte indgår en handel, da hun til gengæld for sit navn på en forsideartikel lige lovlig hurtigt udnævner en navngivet person som drabsmand. John Wagner ofrer sin søn Alexander for jobbet og kan ikke holde ham fra et stigende misbrug. Dictes søster, Sofie, har pansat sin sjæl hos Jehova og ofret sin frie vilje, og Peter ofrer gamle venskaber for at grave i fortiden og finde pigerne. Sådan forsøger hver især at få det, de vil have. Men det har sin pris.

De bedste priser:
Netboghandler
Pris
Pris inkl. fragt
Gucca
79,95
Gucca
79,95
williamdam.dk
104,00
williamdam.dk
104,00
Bog&ide
139,95
Eget ansvar af Elsebeth Egholm

Eget ansvar

af Elsebeth Egholm

Paperback

ISBN: 9788740013887

Udgivet 14-05-2025 af Politikens Forlag

10 boganmeldelser

Vi er stødt på 10 anmeldelser af bogen "Eget ansvar" i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Lars Ole Sauerberg 05-06-2013
Elsebeth Egholm i storform ... noget af det bedste, vi har i dansk kriminallitteratur i disse år
KD
Fremragende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Dorte Remar 30-05-2013
Et følelsesmæssigt medrivende og raffineret plot
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Katinka Bruhn 05-07-2013
Egholm leverer varen til den kvalitetsbevidste krimifan
Ikke lagt online
B
i Berlingske
anmeldt af Merete Reinholdt 24-06-2013
Forener det hyggelige med det uhyggelige
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Marie Louise Toksvig 02-06-2013
At det er spændende, sikkert fortalt og ender med et brag siger sig selv
Ikke lagt online
i Børsen
anmeldt af Jonas Hindsholm Bentzen 07-06-2013
God underholdning
Ikke lagt online
I
Middelmådig anmeldelse i Information
anmeldt af Iben Albinus Sabroe 07-06-2013
Et plot, der er riet sammen med velmente hensigter
P
i Politiken
anmeldt af Sophie Engberg Sonne 30-05-2013
Levende og veloplagt skrevet ... Egholms sprog flyder ubesværet
F
i Femina
anmeldt af Julia Lahme 20-06-2013
Uha, den er god!
Ikke lagt online
A
i ALT for damerne
anmeldt af Anna Pia Holmgaard 30-05-2013
Rutineret og velkørende, men mangler overraskelser
Ikke lagt online