Sidste græs før vinteraf Kamete Skeltved

Dyrlægen Lia, der bor tættest på havet i Klitmøller, er efter mange år som enke og single nu på tærsklen til pension endelig klar til at søge kærligheden på ny. Hendes erotiske længsel vågner med overraskende kraft.

Trods et levet livs erfaringer og klogskab spiller forelskelsen i den jævnaldrende københavnske arkitekt Oliver kispus med hendes hårdt tilkæmpede idealer. Og hun må gennem en dyb erkendelsesproces, før hun sammen med Torsten, som hun efterfølgende træffer på nettet, kan udleve kærlighedens mest gyldne facet: at blive elsket. Og at elske betingelsesløst.

Fortællingens sanselige elementer, flettet sammen med illusionsløs realisme, sender læseren igennem en dyb refleksion over kærlighedens facetter, hvor aldrig slukket kærlighed til ungdomskæresten Jasper giver kærlighedskarrusellen ekstra moment. Og hvor oplevelsen, hvor kort den end måtte blive, rammer dette liv med et stænk af evighedskarakter.

Jeg stødte ind i Oliver fra Østerbro på en café ved Søerne. Vi havde begge siddet en times tid alene ved hvert sit bord med laptop og en kop kaffe som eneste selskab. Vi sad med front mod hinanden, og hyppigere og hyppigere mødtes vores blikke hen over bordene, når tænkepauser tvang blikket op over tastaturet. Der var et eller andet ved den smukke mand med det grå hår og hestehale, som tiltrak mig ud over det sædvanlige.

Jeg har lovet mig selv, at jeg vil være dristig, hvis mavefornemmelsen siger, at her er en interessant mand, men årenes mange lynhurtige registreringer af mænds potentiale som partnere har yderst sjældent givet udslag på min radar. Her mærkede jeg et eller andet. Så endelig inviterede jeg ham med øjne og små fagter til at sætte sig over til mit bord og bestilte to kaffe i stedet for en. En latte til mig og en cappuccino til ham.

Så var vi ligesom i gang.