Skrivelyst i et specialpædagogisk perspektiv af Sigrid Madsbjerg

Spar op til

20 kr.

?/100
Endnu ingen anmeldelser

Skrivelyst i et specialpædagogisk perspektivaf Sigrid Madsbjerg, Kirsten Baltzer, & Kirsten Friis

Elever i skriftsproglige vanskeligheder er sjældent vilde med at skrive – de kan måske snarere være verdensmestre i overspringshandlinger. Hvordan kan disse elever få skrivelysten tilbage? Hvordan kan skolen udfordre dem på en måde, så de oplever succes og får lyst til at kommunikere skriftligt?

Elever i skriftsproglige vanskeligheder skal mødes, støttes og anerkendes i deres skriveprocesser og dermed deres læringsprocesser. Det argumenterer forskere og erfarne praktikere for i denne bog ud fra et inkluderende specialpædagogisk perspektiv.

Bogen indeholder eksempler og giver bud på, hvad skrivelyst er, og hvordan man kan stimulere og fastholde skrivelysten for elever i skriftsproglige vanskeligheder. Det er en pædagogisk opgave, der stiller nye krav til læreren og til et inkluderende perspektiv på skriveundervisningen. Bogen anlægger et kommunikativt deltagelsesperspektiv på skrivning. Et perspektiv, der lytter til eleven, søger kreative tilgange, anerkender elevernes mangfoldige behov og skrivningens mangfoldige genrer – og giver lystog energi til at lære at skrive, og til at skrive i utallige kontekster.

Målgruppen er lærerstuderende, specialundervisningslærere, dansklærere, læsevejledere, læsekonsulenter og alle andre, der beskæftiger sig med børn og skrivning/læsning professionelt.

Skrivelyst i et specialpædagogisk perspektiv er udgivet i samarbejde med Nationalt Videncenter for Læsning – Professionshøjskolerne.

Bogen kan ses i forlængelse af bøgerne Skrivelyst og læring (2011) og Læselyst og læring (2010).
?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Skrivelyst i et specialpædagogisk perspektiv' i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 106.955 andre anmeldelser af bøger.