»Da det rædsomme stål boredes ned i brystet - gennemskærende vener, arterier, nerver, begyndte jeg et skrig, som varede uophørligt så længe snittet varede - og jeg undres næsten over, at det ikke lyder i mine ører endnu! Så uudholdelig var smerten«.
Sådan skrev en kvinde, der i 1811 fik bortopereret sit ene bryst uden bedøvelse, mens hun blev holdt fast under kirurgens kniv. Men i modsætning til så mange andre døde hun hverken af blodtab eller den frygtede sårfeber, som næsten altid fulgte kirurgens urene kniv. Hun overlevede - og kunne fortælle om operationen.
I dag opererer læger direkte i hjertet, mens patienten kan følge indgrebet på en tv-skærm. Organtransplantationer er blevet rutine, og snart vil genteknologien gøre det muligt at skræddersy medicin til den individuelle patient. Lægevidenskabens udvikling i de 200 år, bogen beskriver, har været næsten ufattelig.
Lægevidenskabens udvikling handler dog om meget mere end nye behandlingsmetoder, bedre medicin og ny teknologi. Det er også historien om, hvordan sundhedsvæsenet blev en bærende pille i det danske velfærdssamfund, og lægen blev en central og højt agtet person i alle danskeres liv - indtil såvel sundhedsvæsenet som lægeautoriteten begyndte at krakelere.
Ve og Velfærd er den første samlede fremstilling af det danske sundhedsvæsens udvikling fra den moderne lægevidenskabs famlende begyndelse til nutidens højteknologiske sygehusvæsen, hvor grænserne hele tiden skubbes fremad, og etikken udfordres. Hermed er bogen også et indlæg i debatten om, hvilket sundhedsvæsen, vi vil have i Danmark - og hvem der skal betale.
