"Jeg forsvandt i dagevis for at slippe for at amme mit barn. Min mælk var bitter, det var uvidenhedens og ødelæggelsens mælk. Jeg skånede mit barn for den."
En fertilitetslæge uden moderinstinkt. En pige, som vokser op hos bedsteforældrene og får kvalme af den sovjetiske skolemælk. Det er stemmerne i Nora Ikstenas delvist selvbiografiske Modermælk, en roman om forholdet mellem en mor og en datter, om afgrundsdyb depression og boblende livslyst – og om den kvælende hverdag i et autoritært, sovjetstyret Letland.
NORA IKSTENA (f. 1969) er en af Letlands mest markante nulevende forfattere. Efter studier på Letlands Universitet og University of Columbia grundlagde hun institutionen Latvian Literature Center. Hendes debutroman fra 1998 udkom på dansk i 2001 under titlen Livets fest. Siden har hun skrevet mere end tyve bøger i alle genrer, heriblandt adskillige romaner, novellesamlinger, biografier og essays. Modermælk er hendes internationale gennembrud og er oversat til 24 sprog.
Der er noget eventyrligt over det univers, som Nora Ikstena fremmaner
Sovjet drænede mor
Letland. Symboltung? Ja. Men først og fremmest er Modermælk en ibenholtsort fortælling om, at stalinismens undertrykkelse trængte ind i alt. Virkelig alt. [Kort uddrag]
