Faktakrigere og vidensbenægtere af Philip Larsen
65/100
Glimrende bog
ifølge 1 anmelder

Faktakrigere og vidensbenægtereHvordan håndterer vi konflikten mellem viden og holdninger i demokratisk politik?af Philip Larsen

Politik og videnskab har alle dage været umage sengekammerater. Hvor videnskab principielt stræber efter urokkelige indsigter i verdens beskaffenhed, er politik spundet ind i menneskers flygtige værdier, strategier og kompromiser. 

Konflikten mellem politik og videnskab er særligt presserende i et demokrati. På den ene side skal demokratiet give plads til, at enhver kan ytre sig om og deltage i samfundets beslutninger. På den anden side skal det sikre sig indsigter og rådgivning fra tænkningens haller, hvis det skal kunne realisere borgernes ønsker i en kompleks og kaotisk virkelighed. 

Udfordringen er, hvordan vi kan give plads til både demokratisk diskussion og videnskabelig viden – uden at ofre det ene gode til fordel for det andet. 

Faktakrigere og vidensbenægtere tager den udfordring op. Bogen viser, at det umage par er langt mere sammenfiltret, end mange tror, og den fremsætter flere forslag til, hvordan vi som borgere og samfund kan håndtere konflikten mellem værdier og viden i demokratisk politik.

Philip Larsen (f. 1991), cand.scient.pol. Fuldtidsunderviser og forskningsmedarbejder ved Afdeling for Uddannelsesvidenskab, DPU, Aarhus Universitet (2021-24). Forfatter til videnskabelige artikler på dansk, tysk og engelsk. Fast tilknyttet Dagbladet Information som faglitterær kritiker i perioden 2017-23 og temalærer i debat og demokrati på Grundtvigs Højskole. Har i en årrække undervist i samfundsvidenskabelige metoder på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. I dag adjunkt på HTX Roskilde og undervisningsassistent ved Aarhus Universitet.
De bedste priser:
NetboghandlerPrisPris inkl. fragt
Bog&ide249,95
williamdam.dk219,00
iMusic.dk236,00
ComputerSalg.dk250,00
Gucca249,95
Faktakrigere og vidensbenægtere af Philip Larsen

Faktakrigere og vidensbenægtere

Hvordan håndterer vi konflikten mellem viden og holdninger i demokratisk politik?

af Philip Larsen

Hæftet bog, 212 sider

ISBN: 9788779177093

Udgivet 24-04-2025 af Multivers

Én boganmeldelse

Vi er stødt på 1 anmeldelse af bogen "Faktakrigere og vidensbenægtere" i de 522 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Steen Nepper Larsen 23-05-2025
Philip Larsen har kreeret en igangsættende debatbog, der både er velskrevet og lettilgængelig

Modstand er godt for demokratiet

Konflikten mellem videnskab og politiske holdninger skærpes i disse år. I den velskrevne debatbog ’Faktakrigere og vidensbenægtere’ argumenterer Philip Larsen for, at den fælles samtale må styrkes – og hvordan det kan gøres. [Kort uddrag]