Den nye amerikanske roman af Tore Rye Andersen

Spar op til

122 kr.

66/100
Glimrende bog
ifølge 2 anmeldere

Den nye amerikanske romanVerdenslitteratur #3af Tore Rye Andersen

Amerikansk litteratur er i de senere år blevet beskyldt for at vende verden ryggen og for ikke at deltage i verdenslitteraturens globale dialog.


Denne bog viser imidlertid, hvordan det snarere er splittelsen mellem det intime og de globale perspektiver, der kendetegner amerikansk litteratur gennem de seneste to årtier.


Den nye amerikanske roman kortlægger de vigtigste strømninger i perioden og præsenterer en række af dens mest markante forfatterskaber og brudflader. Den går tæt på terrorangrebene i 2001, der skabte en bølge af indadvendte 9/11-romaner, og på postironiske forfattere som David Foster Wallace og Jonathan Franzen, som gør op med tidligere tiders altfavnende litterære udtryk og sætter det personlige og nærværende på dagsordenen. Men den sætter også fokus på, hvordan andre store amerikanske forfattere nu igen orienterer sig mod globale perspektiver og skriver deres værker ind i verdenslitteraturen.


Bogen tegner for første gang på dansk et samlet billede af den moderne amerikanske litteratur. Den fortæller historien om USA i en tid efter terrorangrebene, hvor splittelsen mellem det indadvendte og det udadvendte er mere aktuel end nogensinde før.

66/100
Glimrende bog
ifølge 2 anmeldere
De bedste priser:

2 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 2 anmeldelser af bogen "Den nye amerikanske roman" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Tonny Vorm 11-11-2011

Kun en svensker læser ikke Thomas Pynchon

Det er indsigtsfuldt, godt sammenhængende og interessant når Tore Rye Andersen gør op med forestillingen om nyere amerikansk litteratur som et område inden for verdenslitteraturen, der slet ikke er værd at beskæftige sig med. Både kritikere og dedikerede fans af nyere amerikansk litteratur vil blive ansporet til videre læsning, og det eneste der skurrer en smule i ørerne, er nogle lidt for omsiggribende citater og enkelte udeladelser af ellers relevante værker. [Kort referat]

67/100
P
i Politiken
anmeldt af Kim Skotte 14-01-2012
Ikke lagt online