af de tre andre og større evangelieskrifter. Da man i sidste del af det 19. årh. opdagede, at Markusevangeliet nok var alderspræsidenten i den evangeliske kvartet, ændredes forholdene for dette umiddelbart så prunkløse lille skrift, og lige siden har det inspireret forskere til produktion af en uoverskuelig strøm af kommentarer, afhandlinger og artikler. Den inspiration har forfatteren til denne kommentar også fornemmet, og det har resulteret i en livslang beskæftigelse med Markusevangeliet i et forsøg på at afkode i hvert fald nogle af dets hemmeligheder.

Aage Pilgaard kender den bibelske tekst, hvis græske grundform han lader skinne igennem i sin oversættelse, og han har - igen og igen - reflekteret selvstændigt over den.