Den ulykkelige boghandleraf Rasmus Nikolajsen

Min blålilla racercykel sang som hvalerne

Rasmus Nikolajsens tekstsamling er 'et fornøjeligt værk', der på alle niveauer fungerer rigtig godt. Hans sprog er sprudlende fuld af sodavandsmetaforik, og den konstante leg mellem skrift og fortæller er en fornøjelse at følge med i. [Kort referat]

Værd at læse

Det gådefulde drama om den ulykkelige boghandler er den ene af tre fabulerende fortællinger i Rasmus Nikolajsens overlegent velskrevne bog. Alle tre historier ’glider som sirup lige ned i løgnhalsen.’ [Kort referat]

Svævende mellem to verdner

De tre fortællinger i Rasmus Nikolajsens bog er lige vellykkede, men hans sprogbilleder er uovertrufne og det er her man finder forfatterens fantasi i fuldt vigør. Med bare et par ord får han sagt det meste. [Kort referat]

Tastatur i fri dressur

Plot og handling er der ikke meget af i Rasmus Nikolajsens tre lange noveller, der alle kredser om mennesker på rejse. Til gengæld er der masser af underholdende essay-agtige afstikkere og et sprog, som er ’spækket med vilde, vildt fascinerede billeder.’ Det er næsten en befrielse, at slippe for plot og blot kunne nyde forfatterens gennemførte sprogkunst. [Kort referat]

Ikkehistorier på frihjul

Holder man af en lige-ud-ad-landevejen-fortælling er Rasmus Nikolajsens tre rejsenoveller næppe sagen. Forfatteren driver nemlig gæk med sin læser ved hele tiden drillende at forlade sin hovedhistorie til fordel for underholdende afstikkere til alskens emner. Men kan man lide litteratur, som leger med ens forventninger og fyldt med sproglige poesi, vil man være godt tilfreds med ’Den ulykkelige boghandler.’ [Kort referat]

Syret cykeltur

Der er en drømmeagtig tone i Rasmus Nikolajsens syrede fortællinger, der sprutter af 'morsomme forklaringer' og 'overrumplende smukke metaforer.' Tomgangen lurer et par steder, men man suges ind i 'romanens overraskende syrebad.' [Kort referat]