Måske går det over af Sidsel Falsig Pedersen

Spar op til

134 kr.

62/100
Glimrende bog
ifølge 4 anmeldere

Måske går det overaf Sidsel Falsig Pedersen

Måske går det over er Sidsel Falsig Pedersens første roman. Gennem en serie tableauer tegnes et portræt af en ung kvinde og hendes forhold til en unavngiven mand. Hun har været ude for en rystende hændelse og forsøger nu på sin egen stille måde at finde tilbage til livet og til sig selv. Som i Sidsel Falsig Pedersens noveller er der tale om en enkel og præcist registrerende prosa der med sin stærkt underspillede humor balancerer hårfint mellem hverdagsrealisme og surrealisme. Enhver form for sproglige overflødigheder er barberet væk og alle forklaringer udeladt. Med sit næsten skræmmende skarpe blik for de psykologiske spil der uafladeligt udspiller sig mellem mennesker afdækker hun uroens og tvivlens øjeblikke skarpt og illusionsløst. Få i nyere dansk prosa skriver så knivskarpt og uden mislyd som Sidsel Falsig Pedersen. Sidsel Falsig Pedersen (f. 1970) debuterede i 1997 med novellesamlingen En hel dags kærlighed. Hun har efterfølgende udgivet yderligere tre novellesamlinger senest Så må vi se 2008.
62/100
Glimrende bog
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Måske går det over" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Leonora Christina Skov 02-11-2012
Sidsel Falsig Pedersen brillerer ... En opvisning i ordknap præcision

Løkken om halsen

Sidsel Falsig Pedersen har skrevet et foruroligende portræt af et parforhold mellem en kvindelig jeg-fortæller og hendes unavngivne mandlige partner. Bogen består af små, ordknappe og præcise tableauer, der kredser om en 'rystende hændelse' og de konsekvenser, som den har for de to elskende og deres mærkelige symbiotiske forhold. Det er klaustrofobisk læsning, og uanset om man er 'fan af dansk minimalisme eller ej', vil bogen krybe ind under huden på læseren. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
I
Middelmådig anmeldelse i Information
anmeldt af Marie Louise Kjølbye 25-01-2013
En fin lille bog ... rammer en raffineret sørgmunter tone
50/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Henriette Bacher Lind 10-10-2012
En kedelig roman om et parforhold på kanten af undergang

Trængt på eksistensen

Som forfatter er Sidsel Falsig Pedersen normalt langt mere sprælsk end hun er i denne kortroman om en kvinde, der lider af angstanfald efter en traumatisk oplevelse på sit arbejde. Samtidig er hendes forhold til kæresten ved at krakelere – virker det som. Men romanens langsomme, fåmælte, underspillede stil gør det vanskeligt at få hold på hvilke følelser, der egentlig er på spil. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
NJ
i Nordjyske
anmeldt af Jens Henneberg 10-10-2012
Finurlig realisme

Finurlig realisme

Romenen følger en meget usikker kvinde i nogle måneder efter at hun har oplevet et dødsfald på sit arbejde. Hun vender og drejer neurotisk enhver bemærkning fra sin kæreste og forsøger at analysere sig frem til den egentlige mening i det han siger og gør. 'Det lyder tungt, men Falsig Pedersen er en finurlig sprogkunstner,' som trænger dybt ind i sine personer. [Kort referat]

Ikke lagt online